Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
239
end der hører til at spytte i Haanden og tåge fat igien, og det
veed vi, ligner ogsaa Danskerne, hvis Hjertes Lyst unægtelig
er at være Lykkens Skiødebørn, uden da at bryde sig syn
derlig om, hvad Verden kalder Ære og Vælde, Kløgt og Snilde,
Beundring og Berømmelse.
At nu Danskerne, om de end, som man siger, ei skal være
meget kløgtige ad sig, dog er slumpet til at giøre sig de rette
Forestillinger om fællesßedste, der vel ingenlunde er Hem
meligheden i det tyske Stats-Begreb, men bliver dog altid
Kiærnen i det folkelige Begreb om Borger-Selskabet, som et stort
Vennelag, det slutter jeg især deraf, at Christendommen,
der i mine Øine er himmelsk Viisdom , beskriver Guds-Riget
eller Himmerig paa Jorden som » Retfærdighed , Fred og
Glæde*, kun naturligviis i en høiere Forening og i en bedre
Smag end Danskerne eller noget Hedning-Folk har mægtet at
skaffe sig dem. Jo mere jeg nu har tænkt over Folkelivet
under alle Himmel-Egne, des klarere er det ogsaa blevet mig,
at dette Liv stiger og daler, blomstrer og henvisner, ettersom de
tre himmelske Fylgier, Retfærdighed, Fred og Glæde i Fore
ning omsvæve eller forlade det; og at Danskerne har Ret,
naar de regne Glæde ns Guld til Lykkens Gaver, derom kan
hvert Menneske overbevise sig selv, da hverken Magt og Ærer
Kløgt og Snilde, Sundhed og Skiønhed, eller selv Retfærdighed
og Fred kan giøre nogen sjæleglad uden han har Lykke til
at være det, hvorfor vi ogsaa under alle Omstændigheder kun
prise den Glade, den altid Glade lykkelig!
Heraf vil man see, det er dog ikke hen i Veiret, jeg ønsker
Danmark sin Fredegods-Tid tilbage, men at Danmark vil
være lykkelig, naar det faaer et nyt Gyldenaar, som svarer
til dets gamle Guldalderl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
