Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
275
lige Verden, enten det, eller kan, som ærlige Mennesker, under
kaste os deres Bestemmelser paa disse dem aldeles fremmede
Enemærker. Ja m. H. for at nævne noget aldeles bestemt, som
jeg veed med fuld Vished, saa seer de her en dansk Borger, en
af den gamle Statskirkes gamle og, som man siger, meget gam
meldags Præster, som har stridt hardt for alt det Indvendige
i Statskirken, men har dog i alle sine 40 Præsteaar baade følt
og paastaaet Retten til borgerlig Troesfrihed og har selv
følt Trangen saa dybt, at han ikke blot indstændig har bedt om
at maatte træde ud af den i hans Øine rædsom forvirrede, halv
forstenede og halv opløste Statskirke, men vilde selv af det
haarde Forbud ei ladt sig hindre fra at træde ud paa egen Fare,
naar han ikke havde ladet sig bevæge ved Tanken om de Tu
sinder, som havde lyttet til hans kirkelige Røst og maatte fulgt
ham ved det d engang borgerlig fortvivlede Skridt, og selv der
ved kunde han ikke ladet sig bevæge, hvis han ikke havde
næret det Haab, at hos det milde, billige og fredelige danske
Folk maatte dog snart den milde og klare Oplysning om bor
gerlig Troesfriheds Retmæssighed og Nødvendighed ogsaa i
Lovgivningen giøre sig giældende.
Nu, det Haab blev ei heller skuffet, thi den Oplysning har jo
gjort sig giældende i Danmarks Riges Grundlov, der saa
udtrykkelig som muelig hjemler Borgerlivet i hele sin Udstræk
ning Fritagelse fra alle kirkelige Hensyn, og jeg er sikker paa,
at naar det Lovforslag, som min meget ærede, baade trofaste
og lovfaste, Ven gjorde til at giennemføre denne Frigiørelse af
Borgerlivet, som tillige vilde frigiort Kirkelivet i alle Samfund,
naar det paa en Maade fik Overtallet imod sig, da var det ingen
lunde fordi Overtallet enten misundte eller vilde nægte Nogen
af os som danske Borgere den kirkelige Frihed, vi føle Trang
til at nyde og har efter Grundloven ogsaa borgerlig Ret til at
kræve, men at det kun var, fordi der var noget, der stødte den
danske Følelse, og meer end der behøvedes, som stred mod ind
groede Sædvaner. Og naar nu det nærværende Lovforslag er
nær ved at faae Overtallets Stemmer for sig, da er jeg ogsaa
sikker paa, det er ingenlunde fordi man enten finder det sva
rende til Grundlovens Forjættelse eller fyldestgiørende for os af
alle Bekiendelser, som føle dybt baade vor Ret og vor Trang til
at føre et lovmæssigt Borgerliv uden alle kirkelige Indsigelser
og at ordne vore kirkelige, vore aandelige Forhold uden bor
gerlig Indblanding, men Overtallet kan kun lade sig bevæge til
at stemme for dette Lovforslag, ved den Paastand af Ministeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
