Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
290
ved Mennesket baade Månd og Kvinde, skabti Guds Bil
lede til at følge Sandhed, og til at enes med hinanden om
Jorden, for saa desbedre at kunne enes med Vorherre om
Himlen, og uagtet derfor Clara er langtfra at høre til hvad
man kalder »mit Partic, saa er hun, fremfor mange af dem,
det siges om, ligefuldt af»mineFolk«, af dem, jeg kalder le
vende Mennesker, som beviser, de er det, ved at elske Li
vet og hade Døden under alle Skikkelser, mens alle de, der
roser sig af deres grændseløse Kiærlighed, paa eengang be
viser deres DødogUsandfærdighed ved at hade og fordøm
me detsande, virkelige Menneske-Liv under alle Skikkelser.
Fremdeles er »Clarat en kvindelig Bog, hvad jeg sætter
megen Priis paa, ingenlunde fordi jeg ønsker, at vore unge
Piger skulde sætte sig hen og skrive Bøger, da de har meget
baade nyttigere og fornøieligere Ting at giøre, men fordi der er
endnu langt færre kvindelige end menneskelige Bøger i
Verden, og Kvindens Menneskelighed og Menneske-Værd dog
i vore belæste Dage ogsaa maa hævdes i Læseverdenen,
hvis de skal tilkæmpe sig den Ærbødighed, de aabenbar til
Jævnshold har tabt, og maae dog tilbagevinde, hvor Menne
ske-Livetei snart skal uddøe, thi at Adam ikke tog feil, dahan
kaldte sin Kone Eva eller »de Levendes Moder« det lærer
hver Dags saavelsom Aartusinders Erfaring, og dog er jo næsten
alle vore »studerede« saakaldte oplyste Folk nu saa splitter
gale, eller saa umenneskelige, at de fradømmer, om ikke
Kvinden, saa dog Kvindeligheden, som er den lysleven
de Menneske-Natur, alt overdyrisk, som de kalder over
sandseligt, følgelig alt menn eske li gt Indhold.
Nu yttrer > Clara Raphael* vist nok temmelig forvirrede Tan
ker om Kvindens Menneskelighed og Indflydelse paa
Menneske-Livet, hvad hun nok forvexler medet mandigt Ind
greb deri, som dog kun ved en sær Undtagelse vil være
hendes Skjoldmø-Kald, men hun udtrykker, hvad her er
Hovedsagen, den dybe Følelse, at Kvindeligheden, som
saadan, har saavelsom Mandigheden sine utabelige Menne
ske-Rettigheder, som ikke blot for Kvinde-Ærens og Kvinde-
Lykkens, men for Guds og Menneske-Livets Skyld maa hævdes,
og kan i vore forskruede og opsminkede Dage neppe hævdes,
med mindre i det mindste e e n Kvinde i hver Folke-Kreds tåger
»Mod og Mands-Hjerte« til sig, og, under vore urimelige, for
Sandheden og Menneske-Hjertet utaalelige Selskabs-For
hold, sætter sin Kvinde-Ære og Kvinde-Lykke paa Spil, ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
