Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
299
Norges Smil, thi jeg var neppe kommet op paa Dækketi den
aarle Morgenstund, da vi lettede efter kort Nattely under Val lø,
før man rakde mig et Brev derfra, som var den Velkomst paa
Vers, der siden, lidt forlænget, læstes i den »Norske Rigstiden
de« (Nr. 47), og hvoraf især Slutnings-Linierne:
Norge aabnet har sin Favn,
Kom da, elskte Skjald ! dit Navn
Broderlandet signer,
paa det venligste tiltalde mig. Nu traf det sig tillige saa heldigt,
at der var kommet en lille vakker norsk Pige ombord paa sam
me Tid, blot for at gaae med lidt høiere op i Fjorden og holde
»Pindse-Helgen«, og da hun stod der ganske alene, kom vi snart
i en lille Samtale, som ved det yndige, naturlige Udtryk for
nøiede mig saa overordenlig, at jeg kalder det Norges levende
Morgen-Smil til mig.
Hvordan jeg nu blev modtaget i Kristiania, ei blot af en
mangeaarig Ven og Embeds-Broder, af hensovne Venners Børa
og Efterladte, og af Studenter-Samfundet, men, saa at sige, af
alle dem, jeg mødte; hvordan man kappedes om at giøre mig
de lange Sommerdage korte, glæderige og uforglemmelige; hvor
dan gamle og unge Embeds-Brødre flokkedes til mig; hvordan
Hovedstads-Kirken aabnede sig for mig med en lyttende Mang
foldighed; hvordan selv Storthinget og Statsraadet viste
mig den ærefuldeste Opmærksomhed ; og hvordan endelig Ind
bydeiser fra Bergen og Trond hjem fløi hinanden imøde;
dette med endnu meget andet svæver for mig som en høist be
hagelig Drøm, næsten for smigrende og æventyrlig til her at
nævnes, saa udbrede mig derover kan jeg ikke; men da det dog
er en virkelig Kiendsgierning, og da jeg, til Lykke, ei er an
det i denne Verden end en gammel Vartous-Præst, Rimsmed og
Bogorm, med en Smule ung Rigsdagsmand paa Enden, saa vid
ner det dog i mine Øine soleklart for Kristiania og Norge,
at det, Gud skee Lov! er langt fra, at Kroppen (de materielle
Interesser) der, som man saa tit har ymtet om, skulde have op
slugt Aand en , thi blandt alle Nordens navnkundige Mænd er
der jo ingen, der mere udelukkende end N. F. S. Grundtvig skyl
der aandelig, mundlig og skriftlig, Virksomhed hele sin Navn
kundighed! Hvor maadeligt et Redskab jeg derfor end har væ
ret baade for Christendommens og for Nordens Aand,
saa var det dog aabenbar disse Aander, Norge hyldede i Anled
ning åf deres bekiendte Tjeners Nærværelse, saa, naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
