Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfDanskeren IV
300
kunde blive Egenkiærligheden kvit, som naturligviis hvert Øie
blik blander sig i Spillet, da kunde jeg aldrig glæde mig for
meget over hvad mig timedes i Norge, da det spaaer et sjeldent,
om ei mageløst Raaderum for de ypperste og ædleste Aander,
Høi over Høi, som har virket Storværk paa Jorden.
Dette var da ogsaa hvad jeg spaaede Norge baade ved Vel
komsten i Kristiania og ved Folkefesten paa Ringerige,
og mine Ord ved disse Leiligheder, som nærmest forbandt sig
med hele det store Giæsteri mellem Fjeldene, skal jeg derfor
her tillade mig at dvæle ved.
Velkomst-Gildet, Pindse-Mandag, var, som man nok har seet
af Aviserne, i det Hele ikke heldigt for Ørenlyden, altsaa ikke
heller for Ordførerne, men man vil ogsaa have seet, at skiøndt
det under disse Omstændigheder syndes værst at komme sidst,
saa fik jeg dog deilig Ørenlyd og kunde rose mig af at beholde
det sidste Ord, og naar man endelig har læst, at denne min lyk
kelige Tale var *et lunefuldt Udtryk af min Glæde over den
Hylding, jeg havde mødt«, da vil det Følgende vise Læseren og
Læserinden, at var Talen det, da var den dog lidt meer end det.
Vel kan man nemlig allermindst under saa indviklede Omstæn
digheder svare til alt hvad ens Mund har sagt, men dog har jeg
sikkert, iblandt andet, sagt omtrent hvad man her seer betegnet:
Ja, nu staaer jeg her da virkelig i Norge, som jeg knap havde
ventet, men det er et stort Spørgsmaal, om jeg endnu paa mine
gamle Dage har Mæle nok til at faae Ørenlyd, saa det nytter
maaskee ikke engang at prøve paa det (Jo! Jo!)
Velan ! saa vil jeg da prøve paa at sige Dem, hvad jeg paa
mine gamle Dage vil heroppe i Norge.
Dette synes nu vel bedst at kunne besvares med faa Ord, for
jeg vilde jo aabenbar see gamle Norge, og jeg vilde naturligviis
tillige meget gierne tages godt og snildt imod, allerhelst med
begge Hænder, og, naar jeg fik Munden op, med begge Øren,
og see, i den Henseende hår jeg jo allerede saa aldeles faaet det,
som jeg vilde, at jeg godt, naar jeg havde sagt mange tusind
Tak, kunde smukt holde min Mund, reise hjem og sige med
Sandhed, at jeg havde seet gamle Norge og fandt det meget
vakkert, for det smilde til mig, og at jeg havde fundet Fol
ket deroppe meget snildt, for de tog ikke blot venlig og giæst
mildt imod mig, men hørde ogsaa taalmodig paa mig. Dette er
nu altsammen meget godt, men man har dog ogsaa lidt Sam
vittighed, som ikke vil tillade at man seiler over Kattegat paa
sine gamle Dage blot for en god Levemaade, et mildt Øiekast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
