Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
og en behagelig Ørenlyd, og jeg har da sagt til mig selv, at
skiøndt jeg ikke fik Held til, som jeg af mange Grunde gierne
vilde, at komme herop i Ungdommen, saa var det dog ogsaa
godt Umagen værd at komme herop i Alderdommen, at sige
saaledes, som jeg nu kom »med Ungdommen til Ungdommen!*
Det glæder mig, mine Herrer! at De finder, det var dog igien
et godt Ord af en gammel Mund, men hvor gierne jeg end vilde,
saa kan jeg dog ikke giøre mig nogen Dyd eller Fortjeneste
deraf, da Fordelen er aldeles paa min Side, for de egennyttige
Dyder, om de end ogsaa kan være andre til lidt Gavn, skal man
i det mindste være saa klog ei at rose sig af.
Naar jeg nemlig trøster og glæder mig ved, at jeg kom herop
med Ungdommen til Ungdommen: med den danske og svenske
Ungdom op til den norske, da mener jeg naturligviis ingenlunde
blot det udvortes Følgeskab og Selskab, men især det indvor
tes, saa det er min glade Følelse, at den Ungdom, jeg kommer
med, har paa en Maade gjort mig ung igien med sig, saa jeg
har Grund til at haabe, at den Ungdom, jeg kommer til, vil
ogsaa paa en Maade giøre mig udødelig med sig !
Det var et forvovent Ord, vil De maaske tænke, og det kan
gierne være at der er lidt vovet i det, for jeg har altid, ligesom
de gamle Skjalde, været lidt Vovehals i Munden, men saameget
er dog vist, at den Ungdom, jeg kommer med, har gjort mig
ung igen, saavidt det lod sig giøre, ved at vække min egen Ung
doms Minde, ved at stadfæste mit Ungdoms-Haab, og ved en
underlig Meddelelse af dens friske overstrømmende Livskraft,
saa det forvovne maatte ligge i mit vist nok dristige Haab, at
den Ungdom, jeg her kom til, skulde paa en Maade giøre mig
udødelig med sig. Naar jeg imidlertid sagde »paa en Maade»,
da aabner det jo ikke blot en Bagdør, som jeg ikke vil benytte
til at liste mig fra hvad jeg har sagt, men Udtrykket »paa en
Maade*, paa en vis Maade, er jo selv den Sidedør, hvorad jeg
kom ind, saa jeg kan med Rette og forsaavidt med Æren holde
mig til denne Side og sige, paa hvilken Maade jeg mener at
kunne dele Udødeligheden med Dem.
Jeg maa da bede om Forlov til at bruge en Lignelse, som
ikke jeg, men Nordens største Digter i dette Aarhundrede, som
Ølenslæger har giort i sin kiække Ungdom til dermed at for
svare Forkiærligheden, som han havde fattet til vort høie Nor
dens Mythekreds, thi han lignede da Grækernes Myther ved ko
stelige Smykker og Skuepenge af det røde Guld, stemplede med
et mageløst Konstner-Præg, der til Verdens Ende vil være Gien-
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
