Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
308
At nu ogsaa en saadan aandelig Opvaagnelse og Opvækkelse
i N orge er nær for Haanden, det slutter jeg af alt hvad jeg har
erfaret paa min korte, men i alle Maader lykkelige og opløftende
Reise, men kun to saadanne lykkelige Varsler skal jeghernævne,
da selv de neppe endnu for mange danske Læsere har samme
Betydning, som for mig.
Det ene lykkelige Varsel for Norges nærmeste Fremtid er den
aabne Sands for det levende Ord, baade i Kirken og der
udenfor, thi det er den aandelige Løftestang, hvormed man ene
flytter Bjerge, og ligefra den gamle Embeds-Broder, som 1810
havde hørt min Dimis-Prædiken, og ned til de Yngste, fandtjeg
Kirke-Ordets Sag paa saa gode Veie, at den vil snart naae
did, hvor Tungerne gløde og Skarerne forbauses ved at høre
Guds store og underlige Ting paa deres Modersmaal. Og naar
kun Aanden og Modersmaalet tåger hinanden i Favn, da er den
folkelige Oplysning undfanget og fødes sikkerlig i Aarets Løb
og voxer nok, da det er Guds Velsignelse, som giver Vext,
og den Velsignelse vil aldrig fattes, hvor man stoler paa Ordet,
som var i Begyndelsen, var hos Gud og var Gud og havde Liv
i sig, som blev Menneskets Lys!
Det andet lykkelige Varsel kan let synes andre meget übety
ligt, men jeg kalder det ikke saa, thi jeg veed af Erfaring, at
naar jeg uformodenlig drages ind i en dyb Samtale om Livet i
Guds og Menneskens Børn, og jeg føler baade Drift og Dristig
hed til klart at udtale hvad jeg for det meste i daglig Samtale
kun ymter om, da har det noget at betyde, og det hændtes mig
under aaben Himmel paa Hjemveien fra Ringe rige, mens de
blaa Heste hvilde sig ved Kl ev- Stuen, thi da drog en yngre
norsk Embeds-Broder mig ind i en aaben Samtale om Sammen
hængen saavel imellem Legeme og Aand som mellem de gud
dommelige og menneskelige Ting, og her er Kilden til
den Lys-Strøm, der i mangfoldige Grene skal giennemtrænge
Menneske-Livet og adsprede Mørket, som er fremkoglet der
over, saa denne Samtale, mig uforglemmelig, kan umuelig være
ufrugtbar. Den kunde da ogsaa snart kostet min Hals, thi den
bidrog sagtens i det mindste til at forstærke det » Hurra*, hvor
med man bød mig Farvel, og da der kom et Skud til, blev de
blaa Heste nedad Bakken hardtad ustyrlige, saa jeg tænker, min
velærværdige Skyds-Patron kan føle endnu hvad det kostede
ham at holde tilraade.
Faaer nu kun Aanden rigtig sine Nordlys tændt over Nor
ge, da kommer Glæden af sig selv, og det var, hvad jeg tænkde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
