Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
342
Tros-Bekjendelsen og i det hele Daabs-Pagten et Ord af Her
rens egen Mund, og hans egen Grund-Lærdom, hvoretter de
skriftkloge skal rette al deres Lærdom, da man dermed siges
at fornærme Skriften og de skriftkloge, ja, vel endog at nærme
sig Paven og Papisteriet paa ny.
Dette er saa aabenbar Vrævl, at det egentlig ikke nytter at
svare paa det; thi enten veed de Godtfolk ikke selv, hvad de
siger, eller ogsaa de finder for godt, paa Skriftens og de skrift
kloges Vegne, gruelig at fornærme hele den kristne Menighed,
som om Menigheden grundede sin Tro paa noget, den vel
kaldte himmelfaldet, men vidste dog ingen Rede til, hvor det
var kommet fra, og indrømmede selv, det var ikke kommet fra
Herrens egen Mund, hvor Troens Ord dog nødvendig maa have
hjemme, naar han selv deri skal være Klippen og Grundvolden,
som Menigheden selv dog altid med Skriften har paastaaet, han
skal og maa være. Saaledes kan man da ikke fornærme hele
den kristne Menighed, uden dermed gruelig at fornærme Her
ren selv; thi var hele Menighedens Tro grundet paa noget andet
end et Troens Ord af Herrens egen Mund, da havde Herren
enten været saa skjødesløs at kræve en Tro af sin Menighed,
som Saligheds-Vilkaar, uden engang at sige, hviilken Tro,
eller han havde været for magtesløs til at skaffe sig en Menig
hed, der vilde grunde sin Tro paa hans Ord.
Var det derfor sandt, hvad man har paastaaet, at vi, ved at
hævde den apostoliske Tros-Bekjendelse, og i det hele Daabs-
Pagten, som Ord af Herrens egen Mund og som det ufravige
lige, men ogsaa eneste Vilkaar for det Gjenfødelsens og For
nyelsens Bad, som Daaben efter Herrens Indstiftelse er, nær
mede os Paven og hvad man har kaldt Papisteri, da gjorde det
jo hverken fra eller til; thi ligesom Luther holdt paa de tre
Tros-Artikler, paa hele Daabs-Pagten og paa Daaben i Faderens,
Sønnens og den Helligaands Navn, skjønt han godt vidste, han
havde det alt sammen til fælles med Paven i Rom, som kun
havde blandet meget af sit Papisteri derimellem, saaledes maa
vi jo ogsaa holde fast paa den eneste kristelige Betragtning af
Daabs-Pagten og af det uopløselige Baand mellem »Troen og
Daaben«, enten vi saa har den til fælles med Paven eller ikke,
og enten han har blandet noget af sit Papisteri deri eller
ikke. Det er imidlertid ogsaa Vrævl med al den Snak om Pa
vens og Papisteriets Sammenhæng med Daabs-Pagten som
et Ord af Herrens egen Mund og som det eneste Saligheds-Vil
kaar; thi vel siger Paven meget rigtig, at man skal skille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
