- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
351

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
351
nøjes med, end han, som er vis paa, at han har altid Sandheden
med sig, og kan derfor aldrig have andet end Løgnen imod sig.
Vist nok forudsætter vor Herre Kristus herved, at der er en
virkelig Djævel til, eller tydeligere : at Løgnen virkelig har en
Fader, som veed af sig selv at sige, er sig selv bevidst som
Grund-Løgneren, den evige Sandheds uforsonlige Fjende ; men
just fordi det er en Forudsætning, er det ingen kristelig Lære
sætning, og skal derfor kun forsvares som en menneskelig
Forestilling fra Arilds Tid, som de kristne har Lov til, paa Her
rens Ord, at tåge for gyldig, saa længe ingen kan afbevise dens
Rigtighed. Dette mente vel næsten alle vore boglærde ved dette
Aarhundredes Begyndelse, de kunde magelig; men Erfaring har
dog allerede gjort dem saa kloge, at de maa tilstaa, det lader
sig endnu ikke gjøre, og de turde vel snart komme til den Er
kjendelse, at Tilværelsen af en aandelig Løgnens Fader lader
sig, uden Selv-Modsigelse, lige saa lidt nægte, som Løgnens og
Falskhedens Tilværelse, eller med andre Ord, at man lige saa
lidt kan tænke sig et »Nej« uden en »Nægter«, som man kan
tænke sig et »Ja« uden en »Bejaer«.
Dette, at Forestillingen om en Grund-Løgner, som tillige er
den store Frister, ingenlunde er noget nyt, som Kristendommen
har indført i Verden, men noget ældgammelt, der af Kristen
dommen forudsættes, og forudsættes bestandig, tillige med Synd
og Død, som noget, der er alle vitterligt og for alle Sandheds-
Venner aldeles utvivlsomt, — det vilde ikke behøvet denne
Oplysning, dersom man, i vor Daabs-Pagt, i Steden for at be
holde det græsk-latinske Udtryk » Djævel<? (Diabolos), havde,
som man burde, indsat det tilsvarende dansk-nordiske Udtryk
>Fanden «; men da Navnet » Fanden < betyder »Fristeren«, men
Navnet »Djævel« betyder »Bagtaleren«, saa kommer vi derved
lidt nemmere til den fule, urene, Aands Grund-Begreb, der, som
sagt, er Løgneren; og det maa vi endelig til Gavns indprente
os, ikke blot fordi det er Herrens udtrykkelige Vidnesbyrd, men
især fordi, ligesom Sandhed er det eneste Begreb, der klarlig
indbefatter alt godt, saaledes er Løgn det eneste Begreb, der
indbefatter alt ondt i sig, saa vi kan bevise, at ved at forsage
Grund-Løgneren med alle hans Gjerninger og alt hans Væsen,
forsages alt det aandelige Ondskab, der lader sig nævne.
Gaar vi nu saaledes ud fra, at Djævie-Forsagelsen ved Daa
ben, som en Bortvendelse fra Løgnens Fader og al hans Yngel,
er det kristelige Udtryk for »Omvendelsen«, da klarer det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free