Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
381
at hvem der ikke føler det, kan umulig enten raabe: Abba,
Fader! til den sande Gud, eller bede et eneste Ord af Herrens
og alle Guds Børns Bøn i Vorherres Jesu Navn.
Saa længe vi nemlig ikke føler, at det udtrykkelig er vor
himmelske Faders Navn og Rige og Vilje, der tales og bedes
om i »Fadervor«, saa længe kan vi hverken have nogen ret Fø
lelse af, at >Fadervor« er en evangelisk Bøn, der ligger netop
lige saa langt fra alle Bønner under Loven, som Kristi Evange
lium ligger fra Mose-Loven, og lige saa lidt kan vi bevæge mere
end vore Læber: bevæge vore Hjærter, til at begynde med Guds
Navn, Rige og Vilje, i Steden for med vort daglige Brød og vore
Synders Forladelse.
Det er jo vist nok en følgelig Sag, at ligesom den første Lo
vens Tavle handler om, hvad vi skylder Gud, og den anden om,
hvad vi skylder Næsten, saaledes maa ogsaa en rigtig Bøn efter
Loven først sigte til Guds Ære og kun dernæst til det faldne
Menneskes Oprejsning og Frelse; men evangelisk: glædeligt og
barmhjærtigt kan vi ikke finde det; thi deri bestaar jo Guds i
Evangeliet aabenbarede Kjærlighed, at: skjønt vi ikke elskede
Gud, som vi efter Loven skulde, saa elskede Gud dog os og
sendte sin Søn til vore Synders Afsoning ; og Gud veed det jo,
at kun denne hans uforskyldte Naade og faderlige Kjærlighed
kan bevæge vort Hjærte til at elske ham igjen, som har elsket
os først, saa han vil lige saa lidt i Henseende til Ordet som til
Gjerningen gjøre sit lovmæssige Krav paa os gjældende. Men
at Gud nu heller ikke har gjort det, skjønt Herrens Bøn begyn
der med, hvad der hører Gud til, det ser vi først, naar Guds Fa
derlighed udbreder sine Vinger over os og vor Bøn; thi derved
sammensmelter hans og vores, som Faderens og Børnenes,
Navn, Rige og Vilje, saa at alt, hvad der er til vor himmelske
Faders Ære, til hans Riges Herliggjørelse og hans Viljes Opfyl
delse, det er til alle hans Børns evige Ære, Fred og Glæde, og
da bliver det" en følgelig Sag, at vi, som Guds Børn, af Hjærtens
Grund bede først om det, hvorpaa vor evige Salighed beror, og
derefter om, hvad vi kun trænge til i Dag og i Morgen, mens
Timeglasset rinder.
Saaledes kommer vi paa den evangeliske Vej til, hvad vi al
drig kunde komme til paa Lovens Vej : først at søge Guds Rige
og hans Ret, visse paa, at alt andet godt følger med, da vor him
melske Fader, som veed, hvad vi behøver, under os det alt sam
men; og saaledes stadfæster sig, hvad skrevet staar: at Lovens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
