Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
382
Rettighed fyldestgjøres hos os, som ikke gaar efter Kjødet men
efter Aanden, fordi den Kjærlighed, som er Lovens Fylde, er af
Guds Faderlighed udøst i vore Hjærter ved Skjænkelsen af den
Helligaand, saa vort Saligheds-Haab skal ikke beskæmmes.
Men ligesom det nu ene og alene er Guds Faderlighed, der
kan meddele os Viljen til at bede »Fadervor« rettelig, saaledes
er det ene og alene i Vorherres Jesu Navn, at der kan meddeles
os Magt baade dertil, og i det hele til at være Guds Børa; og
det har sin dybe Grund deri, at Vorherre Jesus Kristus er Gud
Faders enbaarne Søn, hvad der vel ved første Øjekast synes at
udelukke os fra Børne-Retten i den himmelske Faders Hus,
men viser dog kun, nøjere betragtet, Nødvendigheden af at tro
paa Guds enbaarne Søns Navn og af at bede »Fadervor« i hans
Navn, for at kunne virkelig være Guds Børn og bede denne
Bøn. Da nemlig Gud er fra Evighed til Evighed alt, hvad han
er, saa maa Gud ogsaa, for i Sandhed at være Fader, være Fader
fra Evighed, og de, som i Tidens Løb skal blive Guds Børn, kan
da kun blive det ved Troen paa Gud Faders enbaarne Søn fra
Evighed, hvorfor Skriften ogsaa, ved at kalde os Guds udkaa
rede Børn, sætter forsvarligt Skjel mellem os selv og Gud Fa
ders egen, enbaarne Søn. Naar imidlertid denne Udkaarelse
skal være en sand Ætledning og Knæsætning, der virkelig giver
os Børne-Ret og evig Arve-Ret til Guds-Riget, da maa vi ikke
blot oprindelig staa i et saadant Forhold til Gud Faders enbaar
ne Søn, ved hvem alt er blevet, at vi kan have fuldkomment
baade aandeligt og hjærteligt Fællesskab med ham; men det
maa ogsaa være Troens Hemmelighed, at dette Fællesskab ind
træder vedTroen, saa vi komme til den Følelse og den Lykke,
at alt den enbaarne Søns er vores, ligesom alt vores er hans,
altsaa komme til den samme Enhed med Sønnen, som den fuld
komne Kjærlighed evig har medført mellem Faderen og Sønnen.
At bede »Fadervor« i Jesu Navn, det er derfor ikke blot at bede
det som hans Bøn, og det er ikke nok, at vi kun vente Bøn
hørelse for hans Skyld, men vi maa bede »Fadervor« paa
hans Vegne, ligesom han beder det paa vore Vegne, altsaa i
Følelsen af vor Enhed med ham, ved Troen, i den Helligaand.
Derfor var det selv Apostlerne umuligt at bede i Vorherres Jesu
Navn, førend de havde faaet Gud Faders Aand til fælles med
ham, og er os umuligt uden samme Aand, som lader os føle
Fællesskabet med Herren, og bevidner netop vor guddommelige
Børne-Ret i den enbaarne Søn ved at give os Magt til at bede
Fadervor i Vorherres Jesu Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
