- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
385

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

385
7. Det ny Testamentes Kristendom. x
Vi veed alle, at ved det »ny Testamente» mener man i daglig
Tale hverken mer eller mindre end de kristnes egen hellige
Skrift, til Forskjel fra den hellige Skrift, som egentlig er Jøder
nes, og fik hos de kristne Navn af det »gamle Testamente«;
men da »Testamente < hos os er et fremmed Ord, og som oven
i Kjøbet fra Romer-Retten er gaaet over i vort Lovsprog til kun
at betegne en afdøds sidste, vidnesfaste Villie, saa veed kun
meget faa iblandt os, hvad den Bog-Titel, vi har givet de krist
nes hellige Skrift, egentlig har at betyde. Dette kunde nu ogsaa
omtrent være ligegyldigt, naar den samme Benævnelse ikke
brugtes om andet end Bogen ; men nu gaar det med Benævnel
sen »det ny Testamente «, ligesom det gaar med Benævnelsen
*Kirke* : at vi, af Skrøbelighed eller dog af andre løse Grunde,
er kommet til at give to grundforskjellige Ting ens Benævnelse,
hvad altid foraarsager nogen Forvirring, og kan, naar uforstan
dige eller listige Personer komme til at føre det store Ord, for
anledige en grænseløs Forvirring.
I det man saaledes med et fremmed Ord gav hele den kristne
Menighed og vore Søndags-Huse med deres Husholdere ens Be
nævnelse og kaldte begge Dele »Kirke«, da fordunkledes derved
selv den ærligste og forstandigste Tale om disse i sig selv him
melvidt forskjellige Ting; og naar listige Præster og Paver vilde
sætte sig selv i Herrens Sted og sætte det udvendige over det
indvendige, da havde de i Talens Dunkelhed og Tankens Tus
mørke dertil den ønskeligste Lejlighed.
Ligedan gik det, da man gav hele Kristendommen og Søn
dags-Bogen med de skriftkloge ens Benævnelse, og kaldte begge
Dele »det ny Testamente«: da fordunklede man ogsaa selv den
ærligste og forstandigste Tale om disse i sig selv himmelvidt
1 Denne Åfhandling bærer Prseg af at være skrevet under Søren Kicrke-
gaards Storm paa den officielle Kristendom i 1855.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free