Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
da nytter det at tale om, hvordan et kristeligt Ægteskab bedst
kan indvies.
Hvor langt imidlertid selv de fleste Kristne hos os er fra denne
kristelige Oplysning i Ægteskabs-Sagen, det saae vi nys kun alt
for klart, da næsten alle var enige om, at, hvor aabenbar van
tro og ukristelige end mangfoldige af Folke-Kirkens Medlemmer
var, saa skulde de dog alle have en kristelig Brudevielse, og jeg
hørte da den mærkelige Ytring, ikke for Spas, men for ramme
Alvor: at de stakkels kristelige Smaapiger, der havde vantro
Kjærester, vilde sjælden eller aldrig faa en kristelig Brudevielse,
naar det ikke var en tvungen Sag. Naar man tænker paa, hvor
lidt kristelige Brudevielserne længe har været hos os, kan man
vel ikke bare sig for at smile ad denne Trøst; og for ramme
Alvor maa man jo sige, at den kristelige Pige, der kan gifte sig
med en aabenbar vantro, hun skulde ikke være kræsnere paa
Brudevielse end hun er paa Brudgom ; men det bliver des værre
lige sandt, at man endnu holder fast paa den papistiske Surdej :
at skuffe hinanden og saa vidt muligt sig selv med et kristeligt
Skin, selv hvor man veed, det er det tommeste Skin under
Solen.
Vi kommer nu til, hvad vi, om ikke godt, saa dog kort nok,
kalder Skriftemaatet, men hvad Papisterne kalder Kirkebod
(pænitentia) ; og skjønt Skriftemaalet ikke saa klarlig hos os,
som Kirkeboden hos Papisterne, har spillet Hoved-Rollen i den
statskirkelige Saligheds-Sag, saa er der dog ogsaa hos os fra
begge Sider: baade den saakaldte »Skriftefaders« og de saa
kaldte »Skriftebørns« Side, lagt en Vægt paa denne Kirkeskik,
der saa meget mindre lader sig forsvare, som vi Smaafolk i
Norden, ganske paa vores egen Haand, har gjort Skriftemaalet
til en udelukkende Betingelse for Altergangen. Dette er saa
meget besynderligere, som vi ellers har hørt til Luthers lydigste
Discipler, og maatte dog vide, at Skriftemaalet og Afløsningen,
betragtet som en Saligheds-Sag, var og er Grundvolden for alt
Pavedom og Præste-Herskab og undergraver hele den kristelige
Saliggjørelses-Orden, hvor Morten Luther under hele sin Kamp
med Afladen og det øvrige Papisteri mesterlig har oplyst.
Netop denne vor Urimelighed, tillige med den Kjendsgjerning,
at det selvgjorte Kirkebods-Sakrament saa gruelig har kunnet
fordunkle Herrens egne Indstiftelser, bør imidlertid gjøre os
varsomme med Bedømmelsen af Skriftemaalet og Afløsningen
i sig selv, som en kristelig Kirkeskik, uden Krav paa at være
mere. Da nu ogsaa Skriftemaals-Sagen baade her og i Norge
Grundtvigs udv. Skrifter IX 405 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
