Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
406
nys for Alvor er kommen paa Bane, linder jeg det nødvendigt
at behandle den særskilt, og skal derfor her kun endnu be
mærke, at Synds-Forladelsen i Flæng, paa Embeds Vegne, med
eller uden Synds-Bekjendelse, er Hoved-Hjørnestenen i alle de
Stats-Kirker, som vil give Millioner et kristeligt Skin og Skin
net Krav paa Virkelighed.
Som det syvende og sidste af Papisternes Sakramenter skal
jeg kun berøre »den sidste Olie«, der naturligvis er indviet
med Bispe-Læsning, og hvormed man salver de døendes Øjne,
Øren, Næse, Mund og Hænder, stundum ogsaa Fødderne (og
hos Mandfolk Lænderne) under den stadige Mumien: »Gud
forlade dig ved den hellige Salvelse alt, hvad du har syndet
med Synet, Hørelsen, Lugten, Smagen og Følelsen o. s. v.« At
nu Protestanterne aldeles har a Ilagt denne gamle Kirkeskik,
lader sig vist nok kristelig meget godt forsvare, men bibelsk
paa ingen Maade, naar man, som alle de protestantiske Stats
kirker, — trods Luthers Raad, trods Kirkehistoriens Vidnes
byrd og trods al sund Forstand, — tåger det aabenbar uægte
Jakobs-Brev for gode Varer; thi det er unægteligt, at den papi
stiske sidste Olie, som Hjælp baade til Helbred og Synds-For
ladelse, baade omtales og anbefales i Jakobs-Brevet.
For Resten har denne Salvelse, som vi ikke kan nægte er
ældgammel i Kristenheden, ventelig haft sit Udspring af Balsa
meringen hos Jøderne, som selv Vorherre var saa langt fra at
foragte, at han paa det kjærligste takkede for den ; og i sin kri
stelige Skikkelse har den >sidste Olie« derfor vist været lige saa
opbyggelig, som den i sin papistiske Skikkelse er forargelig.
Naar nu vi har sat Jords-Paakastelsen i Steden for Salvelsen,
ligesom Lig-Prækenen for Sjæle-Messen, da kan det vel synes
uskyldigt nok; men Lig-Prækenen har dog tit været uforsvar
ligere end Sjæle-Messen, og naar Begravelsen i saakaldt »Kri
stenjord*, med et Præste-Ord til Liget, enten tillagdes mindste
Værd i Saligheds-Sagen, eller udgaves dog for uundværlig til
en kristelig Begravelse, da fuskede ogsaa vi paa at skabe et nyt
Sakrament, der var saa meget latterligere, som det ikke forret
tedes med det døende Legeme, men med den dødes Lig og
skulde bogstavelig med Jord hjælpe Folk til Himmels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
