Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
411
Aand og Liv forkyndte det gamle »Troens Ord« paa sit Folks
Modersmaal, og oplivede derved ikke blot Forkyndelsen hos
Frænde-Stammerne i England og de tre nordiske Riger, men
selv til en vis Grad hos de romanske Folk, som det vel tyde
ligst ses paa Kalvinisterne, men er dog alle Vegne kjendeligt.
Ved dette store Vidunder bevistes vist nok ikke nær saa me
get, som Kalvinisterne tænkte, om det »almindelige Præste
dømmec, thi Morten Luther var jo selv præsteviet; men dog
bevistes der, ved Forkyndelsens Gjenfødelse hos ham, at Præ
steskabet i Kristenheden lige saa lidt har nogen udelukkende
Fuldmagt eller Eneret til (Monopol paa) at forkynde Evangeliet,
som de har nogen aandelig Raadighed over Herrens Indstiftel
ser.
Da nemlig Morten Luther, langt fra at tilskrive sin Præste-
Vielse mindste Del i sit Kald eller sin Dygtighed til at forkynde
Evangeliet, tvært imod fraskrev al Præste-Vielse ethvert Krav
paa at gjælde for et Naade-Middel til de troende, saa kunde det
aabenbar ikke ligge i hans Præste-Vielse (Ordinatjon), at Evan
geliets levende Forkyndelse netop gjenfødtes hos ham, medens
dog denne Forkyndelsens Gjenfødelse er et langt større og kjen
deligere Guds Under, end Forkyndelsens ordentlige Fortsættelse
nogen Tid kan være.
Skjønt Præste-Vielsen (Ordinatjonen) derfor godt, trods Lu
thers Benægtelse, kan være, hvad jeg sikkerlig tror den er: Aan
dens Naade-Middel for de kristelige skriftkloge, som har Tro
dertil, saa kan Præste-Vielsen dog umulig, trods den lutherske
Kjendsgjerning, sætte mindste Farve paa noget som helst Pave
dom eller Præste-Herskab. Det gjælder nemlig her om at forståa
Apostelen ret, naar han i Talen om Ordets Forkyndelse spør
ger: hvordan skulde de prædike (føre Ordet, tale højt i Menig
heden), uden de udsendes? Paa den ene Side ledes vi nemlig
herved nærmest til at tænke paa en saadan udvortes kjendelig
Udsendelse, som Præste-Vielsen med Haands-Paalæggelse ; men
paa den anden Side kan Apostelen -Pavlus ikke udelukkende
have tænkt derpaa, siden han selv var en Undtagelse, og gjør tit
udtrykkelig den Undtagelse gjældende : at han, paa en kun ham
selv vis og vitterlig Maade, var udsendt af den himmelfarne
Herre selv til med hans Aand at forkynde Evangelium. Da nu
Morten Luther, som vi veed, i det hele betragtede det kristelige
Liv meget pavlinsk, saa er det forklarligt nok, at han, lige over
for Paven og hans vanartige Præsteskab, med en vis Ensidighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
