Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
442
den virkelig, lyslevende, baade aandelig og aands-legemlig eller
hjærtelig med sine alle Dage til Verdens Ende, og naar vi, paa
Grund heraf, føler os ved Daaben indfødte i Guds Rige og ved
Nadveren indlemmede i Herrens aandelige Legeme, som er
hans Fællesskab, — da føler vi alle mer eller mindre Trang til
at gjøre det tydeligt for os selv og for hinanden, at, skjønt dette
for Verdens-Klogskaben klinger lige saa hemmelighedsfuldt og
æventyrligt, som hvad de vildeste og mørkeste Sværmere har
fortalt os om deres Aand, som de sædvanlig ogsaa kalder Guds
Helligaand, og har tit kaldt Kristi Aand, saa er vor Tro og Be
kjendelse dog baade kjendelig og himmelvidt forskjellig fra alt
andet, og har i sig selv den klareste Sammenhæng og den jæv
neste Fattelighed for alle virkelige Mennesker, som forudsætter
sig skabte i den sande Guds Billede til Delagtighed i hans evige
Liv.
Denne Forudsætning af Menneskets virkelige Skabelse i Guds
Billede til det evige Liv, den paastaar nu vist nok Verdens-
Klogskaben, er en urimelig Indbildning, som kun er bygget paa
første Mosebog, og maa staa eller falde med denne gamle Bog,
hvis guddommelige Ufejlbarhed vi nok skal lade være at bevi
se; men herved glemmer Verden ganske to uimodsigelige Ting,
og da først og fremmerst, at dersom Mennesket ikke varskabt
i Guds Billede, lige saa virkelig som noget Barn kan bære sine
Forældres Billede, da var det umuligt for Mennesket at have
nogen sand og levende Forestilling om Gud eller hans Egenska
ber, hvortil Mennesket kun er bekvemt, naar der er noget i
Mennesket af alt, hvad der er i Gud, — og at, naar nu Verden
dumdristig vilde fråkjende Mennesket al Bekvemhed til at kjen
de Gud, da vilde den se sig gjendreven af den uimodsigelige
Kjendsgjerning, at Mennesket ved Aands-Ordet i sin Mund ikke
blot er kjendelig skilt fra alt det umælende, men aandelig hævet
over hele den synlige og haandgribelige Verden til en usynlig,
aandelig Verden, der i Munds-Ordet har sin egen Sol baade
med Lys og Livs-Varme, saa at enten maatte Menneske-Ordet
selv være Menneskets usynlige Skaber, eller, da dette var en
klar Selv-Modsigelse, maa det usynlige Menneske-Ord være et
ensartet, levende Billede af det skabende Guds Ord.
Er nu Mennesket virkelig en Skabning i Guds Billede, og føl
gelig et aandeligt Guds-Barn, avlet i Guds Billede, ligesom der
staar skrevet, at Adam etter Faldet avlede en Søn i sit Billede,
som i sit usynlige Ord til levende Udtryk for aandelige og hjær
telige Ting bar sit Adelsbrev i Hjærtet og paa Tungen, — da føl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
