- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
441

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
441
at han er saaledes nærværende i Mundens Ord om aandelige,
hjærtelige og evige Ting, som han hverken kan eller vil være
det enten i Bogstav-Skrift eller i noget andetVærk af Menneske-
Hænder, kun da føler Menneske-Hjærtet hos os alle, og dybest
hos Kvinden, at del baade tør og, for Samvittighedens, for Sand
hedens Skyld, maa fæste Tro til Aandens Vidnesbyrd, uden at
ænse, hvad al Verdens Skrift-Klogskab og al Verdens-Klogskab
kan have derimod at indvende. Naar vi derfor skriver om disse
Ting, da maa vi endelig huske, at, i Følge den Oplysnings-Grund
sætning om Herrens Munds Ord og Troen derpaa, som vi stræ
ber at gjøre gjældende, i Følge netop deraf kan vor Skrift umu
lig hos vore Læsere føde nogen levende Overbevisning om, at
det er kun af Ordet, saa varmt som det udgaar af Guds Mund,
at Mennesket lever, men at vi enten maa forudsætte denne le
vende Overbevisning hos vore Læsere, eller skrive til dem : vil
I forståa os, da gaar hen og hører, hvad Aanden mundlig og
lydelig taler til Menigheden! Alt, hvad vi nemlig ellers med
Pennen kan gjøre til vore Læseres aandelige Gavn, det er at
sætte Tegn, som kun d e forståa og kan benytte, som har hørt
Guds Aand og heller end gjærne modtaget Ordet fra de glødende
Tunger, som beviser sig selv for de brændende Hjærter; thi lige
saa lidt som vi kan forplante aandeligt Liv med vore Fingre og
Penne, lige saa lidt kan vi i Grunden dermed tænde aandeligt
Lys, men vi kan kun pege paa begge Dele i Aandens mundtlige
Ord, som intet verdsligt Øje kan se, og som ingen kjender, uden
hvem der har hørt dets Røst og fornummet dets Kraft, da det
ene er med sit levende Ords Kraft, at Aanden kan bevise sin
aandelige, usynlige og uhaandgribelige Sandhed ogVirkelighed.
Desuagtet er ikke blot Apostel-Skriften som et aposteligt
Vidnesbyrd hele Menigheden uundværlig, men selv vores kri
stelige Skrift er saa langt fra at være unyttig eller overflødig, at
den tvært imod for alle kristelige Læsere i vor Tid og vor Læ
severden maa være ønskelig, og vel for de Læsere, der føle Trang
til at gjøre sig selv og hinanden Regnskab for deres Tro og
Haab, findes uundværlig.
Naar vi saaledes har hørt og troende modtaget Aandens Vid
nesbyrd om Guds-Ordet til os af Herrens egen Mund ved den
hellige Daab og den hellige Nadver, og om Troen paa dette
Guds-Ord, som eet i Aanden med Herren selv : Guds-Ordet af
Evighed, som veed guddommelig af sig selv at sige (er sig selv
guddommelig bevidst) og blev Kjød, blev Menneske, som en af
os i alle Maader, kun uden Synd, i Tidens Fylde, og er i Aan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free