Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
451
gen eller Djævel-Ungen i Menneske-Ham, ved Troen paa den
enbaarne skulde frelses fra Fortabelse og, som Guds udkaarede
Barn, arve det evige Liv, — og at nu denne Skifting, som der
slet intet godt var hos, men lutter ondt, alligevel angrede sine
Synder, omvendte sig og trode paa Frelseren, blev ved denne
Tro retfærdiggjort af Guds Naade, fyldt med den Helligaand,
som er den allerhøjestes Kraft, gjenfødt i Daaben af Vand og
Aand og opfødt i Nadveren med Mad og Drikke til et evigt Liv,
uden at det dog alt sammen gjorde kjendelig Forandring i det
virkelige Menneske-Liv og Levned, førend man ved en salig
Død kom over i den anden Verden, gik ind i Evigheden. —
Dette er nemlig, som en klar Selv-Modsigelse og Selv-Gjendri
velse, en Umulighed i Sandhed, altsaa lige umulig for den sande
Gud og det sanddru Menneske, en Selv-Modsigelse, som kun
forgjæves stræber at skjule sin Løgnagtighed under det Paa
skud, at det vel er umuligt for Mennesker, men at for Gud er
alting muligt; thi det løber aabenbar her ud paa den Guds-Be
spottelse: at den Løgn, der var Mennesket for grov og haand
gribelig, skulde dog hos Gud kunne gaa og gjælde for Sandhed.
Under denne bælgmørke Forudsætning af det utænkeliges,
usigeliges og ugjørliges Mulighed og Sandhed kan nu vist nok
intet Virvar i Tankerne om det menneskelige Ægteskabs For
hold til Kristendommen synes fo r stort ; men det har dog væ
ret saa forfærdelig stort, at man tænkte, det gik an : paa een
Gang at tilegne sig Ægteskabets paradisiske Velsignelse, Lovens
Forbandelse og Evangeliets Forjættelse, og det alt sammen ved
en Brude-Vielse, der ikke engang var et Sakrament, og som
var fælles for alle Statskirkens frivillige eller tvungne Med
lemmer.
Naar vi imidlertid nu har faaet den Forstand, at det er den
kristne Menigheds bestandige og uforanderlige Tros-Bekjendel
se, og intet andet, af hvad Navn nævnes kan, der kan og skal
afgjøre, hvad der er kristeligt eller ukristeligt, og at det i det
hele er Ordene af Herrens egen Mund til os ved hans egne Ind
stiftelser, hvorpaa vi maa grunde alle vore kristelige Forvent
ninger, naar vi vil have kristeligt Pant paa deres Opfyldelse,
— og naar vi endelig forudsætter vor hellige Skrifts uindskræn
kede Paalidelighed, som den guddommelige Aabenbarings og
Guds-Rigets Historie, — da spørger vi hverken om, hvordan de
skriftkloge til forskjellige Tider har læst og udtydet de profe
tiske og teologiske Runer og Gaader (Hieroglyfer), eller hvilke
mer eller mindre urimelige Tanker de kan have gjort sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
