Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
463
skrev Apostelen, fordi det var og er en kristelig Grund-Sandhed,
at Tro og Haab og Kjærlighed er hele Kristelighedens levende
Indhold, eller om vi tænker, at det kun er en kristelig Grund-
Sætning, fordi det staar skrevet i Pavli første Brev til Korin
terne i det trettende, saa at Grund-Sætningens kristelige Rigtig
hed og Vigtighed skulde bero paa, om Pavlus var en ægte Apo
stel, om det første Brev til Korinterne, og navnlig det trettende
Kapitel deri og hvert Ord i det trettende Kapitels trettende Vers,
var ægte, og saa oven i Kjøbet komme an paa, hvor vidt de
skriftkloge kunde forene dette mærkværdige Skrift-Sprog med
alle de andre ægte Skrift-Sprog, der havde samme Ret som dette
Skrift-Sprog til at afgjøre, baade hvad der var ægte kristeligt,
og hvad der hørte til de kristelige Grund-Lærdomme.
Da nu de skriftkloge, naar de ikke, som de protestantiske,
søgte Kristendoras-Begrebet i Skriften, dog søgte det, som Papi
sterne, hvor det lige saa lidt er eller kan være : i en selvgjort
Aandelighed (Gejstlighed) eller Præstestand, saa er det begribe
ligt nok, at, skjønt de alle kjendte det apostoliske Ordsprog om
Tro og Haab og Kjærlighed, saa lod de sig dog ingenlunde
styre og raade deraf, som en kristelig Grund-Sætning, naar det
enten gjaldt om at forsvare og rense de saakaldte kristelige
Kirke-Samfund, eller gjaldt om at rejse og bedømme saakaldte
kristelige Lære-Bygninger.
Naar vi derimod, som hverken spørger det døde Bogstav
eller det kjødelige Præsteskab om Kristendoms-Begrebet, som
baade maa være levende og aandeligt, men modtage Begrebet,
hvor det gives og meddeles os ved Vorherres Jesu Kristi egne
Indstiftelser: Daaben og Nadveren, i Ordet til os af Herrens
egen Munds Aande, — naar v i læser hos Apostelen om de hos
Menigheden forblivende »tre« : Tro og Haab og Kjærlighed,
hvoriblandt dog Kjærligheden er størst, — da vedkjender den
Helligaand, som Kristi Aand, sig strax dette Ordsprog, som et
uforbederligt Udtryk for det kristelige Livs Begyndelse, Midte
og Ende, altsaa den ægte, levende og fuldstændige Kristelighed,
der forbinder og forener alle sande Kristne i de helliges Fælles
skab.
Da nu imidlertid den Helligaand, som Kristi Aand, aldrig
taler af sig selv, men tåger af, hvad der kjendelig er Herrens,
saa udleder han med Flid Kristeligheds-Begrebet i »Tro og Haab
og Kjærlighed« af Kristendoms-Begrebet i Tros-Bekjendelsen,
med Daabens og Nadverens Ord, hvoraf vi ene kan lære at
kjende den kristelige Saliggjørelses-Orden, og lære, hvad det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
