Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
465
udvortes Guds-Ord hos Menigheden, for at vi kan kjende, hvad
der i Aandens og Ordets Verden er Vorherres Jesu Kristi eget,
saaledes lærer Aanden os snart, at ligesom Menighedens Tros-
Bekj endelse efter Herrens Mund er den kristne Tros ufor
anderlige og uforbederlige Udtryk, saaledes udtrykker Herrens
Bøn, som han selv ved Daaben lægger sin Menighed i Mun
den, nemlig vort »Fadervor« som Børne-Bønnen i Guds Hus,
klarlig alt, hvad det i Daaben gjenfødte Guds-Menneske for
langer og forventer af sin himmelske Fader, udtrykker altsaa
det kristelige Haab; og ligeledes er Herrens Bord-Tale, som
han ret egentlig med Brødet og Kalken ved Nadveren selv læg
ger sin Menighed i Munden, saa vist Kristen-Kjærlighedens
levende Udtryk, som Kjærlighed i sin Fylde er Hjærtets fulde
Hengivelse.
Naar man derfor har overset den Saliggjørelses-Orden i Tro
og Haab og Kjærlighed, som Herren selv har indstiftet, da kom
det aabenbar kun af, at man paa den ene Side tog det meget
for løst med Herrens Indstiftelser, som de eneste Saligheds-
Midler i hans Menighed, og at man paa den anden Side ind
bildte sig, at Tro og Haab og Kjærlighed i gudelig Forstand
kunde betyde noget ganske andet, end Tro og Haab og Kjærlig
hed i menneskelig Forstand ; skjønt det er soleklart, at Menne
sket i saa Fald umulig kunde kjende eller fatte, hvad det var,
som Guds Aand kaldte Tro og Haab og Kjærlighed.
Vi, som paa den ene Side for ramme Alvor betragter Herrens
egne Indstiftelser i Daaben og Nadveren som >Herrens Gjer
ninger*, der kun bliver kjendelige ved Ordet til os af Herrens
egen Mund og sker ved hans Munds Aande, og som paa den
anden Side dristig forudsætter, at »Tro«, lige saavel i Forhol
det til Vorherre Kristus, som i vort Forhold til andre Menne
sker, er hjærtelig Sikkerhed paa Sandheden af, hvad han siger
til os, og at »Haab«, enten det er løst eller fast, og enten det
gaar paa timelige eller evige Ting, er en trøstelig Forventning
af et tilkommende Gode, og at »Kjærlighed«,mellem Kristus
og os, ligesom al indbyrdes Menneske-Kjærlighed, er en hjærte
lig Tilbøjelighed, der kun kan fyldestgjøres i et fuldstændigt
Fællesskab, — vi ser et stort Lys opgaa over det kristelige
Menigheds-Liv, hvori det, saa vidt det er kommet, klarlig gjen
kjender sig selv, og hvorved det i Aanden kan forudse baade
Maalet og Vejen, som fører dertil. Hvad der saa inderlig be
kymrede vore bedste lutherske Forældre og gjorde dem bange
for stadig at betragte Kristen-Livet i Tro og Haab og Kjærlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
