Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
491
Kongen med sit Statsraad, duer til Hjemmel for en forsvarlig
Tro og Gudsdyrkelse, saa følger deraf ingenlunde, som man
har sagt, at Gejstligheden eller et blandet Kirkeraad maa due
dertil, men kun, at, hvis man ingen Folke-Kirke vil have uden
under Skikkelse af, hvad den hverken nu er eller i Sandhed og
Virkelighed kan være : et Tros-Samfund, d a maa man fornuf
tigvis, som Søren Kierkegaard raadte til, ophæve Folke-Kirken
og give Præsterne Pensjon; men at, vil man derimod nøjes med
en Folke-Kirke, som et Husraad til Folkets gudelige Oplysning
og Opbyggelse, da maa man give Folke-Kirken saa fri en For
fatning, at den langt overvejende Del af Folket godvillig kan
befinde sig deri og betjene sig deraf, og saa Folke-Kirkens Præ
ster kan gjælde for Sandheds-Vidner, som de jo dog, naar
man skal have Gavn af dem, maa gjælde for ; og det er mit
Raad, ikke blot i Dag, men alt i fem og tyve Aar, som man kan
se af min lille Bog om »Den danske Statskirke, upartisk be
tragtet« (1834).
Det følger nu af sig selv, at der skriges mod dette mit Raad,
af alle dem, der vil redde enten lidt eller meget af Hierarkiet,
eller, for at tale bredt Dansk, redde lidt eller meget af det verds
lige Hold paa Folkets Tro og Samvittighed, som Paverne, og
efter dem de protestantiske Fyrster, indbildte sig at have ved
en paatvungen Lærdom og en aftvungen Bekjendelse og Guds-
Tjeneste; thi ligesom dette verdslige Hold, der dog egentlig kun
er et verdsligt Aag paa Folkets Tro og Samvittighed, i Grunden
er opgivet ved Religjons-Friheden, saaledes bortfalder unægtelig
den sidste Levning deraf, naar den tvungne Stats-Kirke forvand
les til en fri Folke-Kirke, der kun gjør Krav paa i sin Helhed
aandelig og hjærtelig at tilfredsstille hele Folkets gudelige
Tarv og Trang. At nemlig alle de Præster og skriftkloge, som
mer eller mindre ønsker at tros paa, som Kristi eller den Hel
ligaands Statholdere og som Mæglere mellem Gud og Menne
sket, anser det for en Ødelæggelsens Vederstyggelighed, naar
ikke blot Udgangen af Folke-Kirken, men ogsaa Opholdet i den,
er en fri Sag, saa hele deres Myndighed og hele deres Velfærd
kommer til at bero paa deres aandelige Kraft og Virksomhed,
— det er saa begribeligt og saa nødvendigt, at vi strax skal ind
rømme, det er meget sandt, at den kejserlige Stats-Kirke, saa
vel som den pavelige Kirke-Stat, den arbejder vi paa at ned
bryde, saa der ikke skal findes Sten paa Sten.
Hvad derimod er meget urimeligt, lige saa latterligt som sør
geligt, det er, naar ogsaa Præster og skriftkloge, som bekjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
