Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
492
sig til den Tro, at de hverken er eller maa ville være Troens og
Samvittighedens Herrer, men Guds og Menighedens Tjenere for
Sandheds Skyld, og at vi, hvem der saa end blev Lovgivere i
Folke-Kirken, aldrig kunde eller vilde føre anden Lærdom eller
fremme en anden Gudsdyrkelse end den, der efter vores egen
Overbevisning er den sande, — naar ogsaa de fraraader og mod
sætter sig Lærdommens og Gudsdyrkelsens Frihed i Folke-Kir
ken, ja, erklærer endog stundum, at i en saadan konfessjonsløs
(bekjendelsesfri) Kirke kunde de ikke med frelst Samvittighed
være Lærere. Dette, at de nok med frelst Samvittighed kan være
Lærere og Sandheds-Vidner i en tvungen Stats-Kirke, hvor de
har gjort Ed paa at føre en vis bestemt Lærdom, og lønnes for
at gjøre det, men kan ikke med frelst Samvittighed være Lærere
i en fri Folke-Kirke, hvor de kun lønnes for at lære og virke
efter deres egen bedste Overbevisning, det er jo dog saa bag
vendt, saa meningsløst og selvmodsigende, at man maa undres
over, at nogen betænksom, endsige nogen oplyst Mand kan faa
det over sine Læber. Allermindst skulde man tænke, det var
muligt nu i Danmark, hvor vi alle veed, at selv længe før den
tvungne Stats-Kirke blev ved Religjons-Friheden og Sogne
baandets Løsning erklæret for en fri Folke-Kirke, var den i
Henseende til Tro og Lærdom aldeles opløst, saa den i det hele
endikke havde Skin af nogen fælles Bekjendelse, endsige af
den Bekjendelse, som Kirkeloven krævede, der meget mere,
som mit Exempel klarlig viser, var hartad udelukt; saa man
skulde dog tænke, at vi bedre kunde være Lærere i en konfes
sjonsløs Folke-Kirke, hvori vores Bekjendelse havde samme
Frihed, som enhver anden, end i en i Virkeligheden lige saa
konfessjonsløs Stats-Kirke, hvori vores Bekjendelse vel efter
Bogstaven havde Eneret, men i Virkeligheden ene savnede den
Frihed, de modsatte Bekjendelser havde. Saa mange, som har
den uforanderlige kristne Bekjendelse til fælles med mig, maa
dog kunne forståa, at om vi end havde de lyseste Udsigter til,
at vores Bekjendelse baade blev den eneste lovlige i Folke-Kir
ken, og blev virkelig igjen hele Folke-Kirken paatvungen, saa
vilde vi dog hverken have mindste rimeligt Haab om, at det
kunde vare, eller have mindste aandelig Vinding eller kristelig
Glæde af det falske og tomme Skin, som enhver aftvungen eller
paatvungen Bekjendelse er, men vilde tvært imod kun have
überegneligt aandeligt Tab og hjærtelig Bedrøvelse deraf, da
vort kristelige Vidnesbyrd derved blev langt mindre troværdigt,
og Guds Gjerning i Menigheden langt mindre kjendelig; og, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
