Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
525
gjerning, som hele den oplyste Verden nødes til at indrømme,
og vil i det mindste endnu heller ikke krympe sig ved, da den
endnu hylder den romerske Oplysning, at Hænderne har den
stærkeresßettilat raade over Røsten, og dermed, saa vidt
det er Mennesket muligt, over hele Verden.
Hermed staar vi midt i Kristen-Folkets uforligelige Strid med
alle Verdens-Folkene i Oplysnings-Sagen, og da især i Oplys
nings-Tiden, thi Kristen-Folket bygger ej blot paa den Grund
sætning, at Røsten med Aandens Ret ogsaa har den stærkeres
Ret over Hænderne og dermed over hele Verden, men Kristen-
Folket erklærer sig selv for en Skabning af Aandens Røst, som
gjenfødtes i Jerusalem ogudgik der fra paa glødende Tunger til
Verdens Ende, saa der skal ikke være nogen Vraa, hvor jo Rø
sten, trods al Verdens Hænder, skal høres, saa i Kristen-Folket,
som en udødelig Kæmpe, fører Menneske-Røsten sin gamle
Kamp med den selvraadige og herskesyge Menneske-Haand, i
det Haab, at den, sammensmeltet med Guds-Røsten, skal om
sider vinde afgjørende Sejer, som skrevet staar: Himmel og
Jord skal forgaa, men mine Ord skal ikke forgaa.
Uforgængeligheden, det er nemlig det eneste visse Kjende
mærke paa den sande Virkelighed, saa alt, hvad der omsider
slides op, var det end først i Millioner Aar, det var dog ikke
den ægte Virkelighed, som skrevet staar. selv Himlene ældes,
de skal omskiftes som et Klædebon, men dine Aar faar aldrig
Ende, saa at dersom Røsten og Troen derpaa engang sledes op,
men Haanden og det haandgribelige ikke, saa havde Haanden
vundet, ligesom i modsat Fald Røsten vil have vundet, hvor tit
den saa end syntes kvalt i Struben af stærke Næver.
Rejser vi saa i Tankerne til Rom og til Jerusalem, som de
nu er, da finder vi vel, at Tiden har taget haardt paa dem begge,
saa ingen af dem har Udsigt til den Evighed, de en Gang gjorde
sig Haab om ; men hele Verden er dog enig om, at Jerusalem,
der kun er som en Skygge af sig selv, skjælvende for de Volds
mænds Hænder, der ikke agter Røsten for mere, end hvad de
træde paa, den er ingen Ting ved Siden ad det stolte Rom,
der vel ikke længer haandgribelig behersker Verden, men er
dog endnu Hovedsædet for, hvad Verden kalder den mægtigste
Røst paa Jorden i Haandens Skygge, og er Hovedsædet for
Haandens skjønne Kunster, hvis Dyrkelse er den eneste, den
store Verden nu tilskriver >Aand og Sandhed«. Lægger vi nu
hertil, at den romerske Betragtning af Menneske-Livet, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
