Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
526
Hænderne er Hovedsagen, er saa vidt udbredt og saa vel grund
fæstet som baade Pavedømmet og Latinskolen, da kan Hæn
dernes Sejer over Røsten let (som den udøvende Magts over den
lovgivende) synes lige saa afgjort, som Roms over Jerusalems,
i de Dage, da Kejser Avgustus i Rom udgav den Forordning,
hvorefter den højt frugtsommelige Guds-Ords Moder maatte
slæbe sig frem fra Nazaret til Bethlehem, for at føde i en Stald
og svøbe i en Krybbe, eller da den romerske Statholder i Jeru
salem, Pontius Pilatus, lod Ordet, som var blevet Kjød, hud
stryge og korsfæste.
Dette mener den oplyste Verden ogsaa virkelig, og Kristen-
Folket har ingen Grund til at trættes med Verden derom, da vi
godt, uden at opgive det mindste af Røstens Ære eller af vort
Haab om dens endelige Sejer, kan svare: lad saa være, at den
haandfaste romerske Betragtning maaske nu er den afgjørende
Sejer over den jødisk-kristelige, aandsfaste Betragtning af Men
nesket og hele Verden som Ordets Odel og Røstens Arv, lige
saa nær som Rom, dens verdslige Arm, var sin Sejer over Israel,
Guds aandelige Kæmpe, da Kristus blev født, og da han blev
korsfæstet; saa fulgte deraf jo ikke mere, end at enten var Men
neske-Røsten med Aand nu saa lav, at den maatte have gode
Stunder til at hæve sig, før den igjen kunde vise Verden sin
Kraft, eller at den, i værste Fald, var sunken i Jorden som den
korsfæstede, saa der maatte en Paaske-Morgen til at bøde paa
Langfredags-Mulmet ; men om en af Delene end nys har været
Tilfældet, saa er det dog ej længer saa ; thi Røsten løfter sig nu
paa ny saa kongelig, at, har den nys været spæd, da er den
voxet en guddommelig Væxt, eller, var den nys begravet, da er
den sejerrig opstanden. Vel tør vi ikke i denne Henseende be
raabe os paa, hvad man i Verden kalder »Folkets Røst«, der
i vore Dage synes idelig at byde Næve-Retten i Fyrstemagten
Trods, og lige saa lidt paa, hvad man i Verden kalder »Kir
kens Stemme«, thi hvor Røsterne viser, det er dog ikke paa
Aanden, men paa Haanden de stoler, ligesom Zevs paa de
hundred-armede, der er det altid i Grunden Haanden, som vin
der baade Magten og Æren. Hvor derimod Kristen-Folket frit
opløfter Røsten til at forherlige Aanden og fordømme Næve-
Retten med de lange Arme, som en Ret til at lukke Munden,
der beviser det unægtelig, at endnu lever Røsten og har Mod
til at prøve, hvem der er stærkest.
Uagtet det imidlertid kun er til Enden, det kan vise sig, om
Haanden eller Røsten i Grunden har den stærkeres Ret, saa er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
