Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
538
hos os var nær ved at springe i Flint, og som et Stridsskrift fra
det luthersk-kristelige Stade var det vist nok ogsaa baade saa
hvast, saa fyndigt og saa nærgaaende, at det paa en Tid, da
»sort paa hvidt« spillede en latterlig Hovedrolle, maatte gjælde
for et Dommedags-Slag. Uden Tvivl var det nærmest Stats-
Bankerotten (1813), der reddede mig fra en Injurie-Proces, der
i alt Fald vilde slaaet mig Penne-Spydet af Haanden, og da jeg,
efter min Faders Død (1813), ikke vilde nøjes med som omflak
kende Personel-Kapellan at holde Katekismus-Prædikener og
forrette Sakramenterne efter Alterbogen omkring i Krogene,
men vilde virke frit i samme Aand, baade som Prædikant og
Skribent, midt i Hovedstaden, da vidste man ikke blot at for
hindre min Ansættelse som Præst eller Professor, men at lukke
alle Hovedstadens Prædikestole for mig.
At jeg nu ikke gjorde Pinen kort, og, ligesom siden Gammel-
Lutheranerne i Preussen, brød ud af det statskirkelige Fange
taarn, samlede alle trofaste om Katekismus og Alterbog, og
døjede ondt og godt med dem, eller i det mindste holdt »gude
lige Forsamlinger« i samme Retning, det kan baade Venner
og Fjender godt tilskrive Mangel paa brændende Nidkjærhed
for Herrens Hus og Overflod af Pære-Danskhed, men, som
min »Verdens-Krønike« viser, forhindredes jeg dog ogsaa deri af
mit kirkehistoriske Syn for den aandelige Fare, der var ved at
bryde ud af Statskirken og bygge Kirker, enten paa samme
Grund eller paa fri Haand, og Tiden har viist, at jeg ikke for
gjæves ventede paa at finde en bedre Udvej.
Da jeg endelig (1821) havde fundet mig i at forlade Hoved
staden, Regeringens og Universitetets Sæde og Læseverdenens
Middelpunkt, hvorfra alt, hvad der skulde virkes med Pennen
og rettes enten ved Præsteskabet eller ved Lovbud, vist nok
maatte udgaa, og havde modtaget en usøgt Præste-Stilling i en
lille Kjøbsted, da opnaade jeg snart (1822), trods al gejstlig
Modvirkning, ved Kongens synderlige Gunst, den saa længe og
saa ivrig attraaede Præste-Stilling i Hovedstaden, men jeg op
dagede snart, at derved var for de adspredte troende i Landet,
og for Kirkens Fremtid lidet eller intet vundet, da den her
skende Gejstlighed og Landets eneste Universitet, trods smaa
Forandringer, vedblev at være Lutherdommen ugunstige, og
en ny, for lutherske Kristne utaalelig Alterbog ved Siden af den
aandløse Salmebog, var Sværdet i et Håar, der bestandig hængte
os over Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
