Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
541
værende Sællands Biskop, bundet til den saakaldte evangeliske
Salmebog.
Da jeg imidlertid (1839) følte, baade paa egne og Medkrist
nes Vegne, at vi ikke længer kunde undvære Sakramenternes
og Konfirmatjonens fri Brug, og da jeg havde opdaget, at
»Sogne-Baandets Løsning« kunde gjøre de kristnes Stil
ling i Statskirken taalelig, saa søgte jeg, efter Kong Frederik
den sjettes egen Tilskyndelse, Præste-Kaldet ved Vartov, hvor
jeg nogenlunde frit kunde tjene Vorherre og vore fælles Ven
ner, som jeg nu ogsaa har gjort over i tyve Aar, under den For
udsætning, at jeg maatte lære lige saa frit i Statskirken, som
før uden for den.
Da nu tillige vor ny Grundlov hævder os med alle vore Med
borgere Religjonsfrihed, og Sogne-Baandets Løsning har
gjort Præste friheden uskadelig, saa vil der, naar denne os
nødvendige Frihed kan blive lovfast, for apostoliske Kristne ej
være mindste Grund til at forlade Folkekirken, men være al
Grund til at blive i den, saa længe Friheden paa bægge Sider
bestaar.
Men hvad enten nu vor aldeles uundværlige fri Stilling kan
findes i Folke-Kirken eller maa søges uden for deri, saa er det,
aandelig og kristelig, en Stilling paa Klippen, som i Tidens Løb
er funden og vil til Verdens Ende findes urokkelig, fordi, selv
naar Himmel og Jord forgaar med alle Bøger, skal dog Herrens
Munds-Ord lige saa lidt forgaa, som han selv og hans troende
Menighed, og lige saa rolig, som han sidder ved Gud-Faders
Høirehaand, skjønt hans Fjender bliver ved at larme, at prale
og at spotte, indtil deres Munde stoppes, og de alle lægges under
hans Fodskammel, lige saa rolig kan hans Menighed, som byg
ger paa hans Munds Ord og har ham i Aanden lige saa nær,
som Ordet i sin Mund og i sit Hjærte, høre paa, at der skriges
og skraales trindt omkring den, at dens Tro paa det Ord, som
er fra Begyndelsen, og hvori der er et Liv, som er Menighedens
Lys, dog, baade efter Skriftens og Kirkehistoriens og den sunde
Fornufts Vidnesbyrd, er en aldeles grundløs og fordærvelig
Overtro, og maa derfor en af Dagene forsvinde som Røg for
Vinden. Uden at sætte Pen til Papir kan nemlig Menigheden,
ved en fast og levende Tros-Bekj endelse, med Kjærlighed
beskæmme Fjenden, og kan trøstig overlade til sine boglærde
og skriftkloge at stille Fjendens flove Æventyr i sit rette Lys,
ved at tåge Skriften langt mere ordret og bruge den langt mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
