Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
542
levende, end nogen af Troens Modstandere enten kan eller vil,
ved at tænde Lys i Kirkehistorien, som Fjenden kun har stræbt
at formørke, og ved i alle Menneskelivets Retninger at fremme
Erkjendelsen af den levende Sandhed, som Troens Modstan
dere altid har stræbt at dølge eller fordreje.
Saaledes har vi da de lyseste Udsigter til, ved det fornyede
Menneske-Livs Fremvæxt og Fremskridt i Oplysning, at vise,
vi er Fredens Børn, som gjærne vil holde Fred med alle Men
nesker, da vi kun har alvorlig Strid med det Djævelskab, vi
ved Daaben forsager, som uforligeligt med Kristus, hans Me
nighed og al evig Sandhed ; men, skal disse lyse Udsigter holde
Stik, og Menigheden komme til at vise, at den er fredsomme
lig, skjønt den ikke kan oplade Munden med sin Tros-Bekjen
delse, uden at Fjenden er færdig til Krig, da maa Menighedens
skriftkloge og boglærde langt bedre end hidindtil opfatte Me
nighedens Stilling til sin hellige Skrift og til sit forbigangne
Levnedsløb, og især langt bedre opfatte deres eget Forhold
baade til Herren, til Aanden og til Menigheden.
Dette vort tredobbelte Forhold er nu i sig selv saa ind
viklet, at det er intet Under, man selv i den gamle Fri-Kirke
tog Fejl derad, og det er nødvendig i Tidens Længde gjennem
Stats-Kirkerne og Kirke-Staten blevet saa forvirret, at vi, selv
med vor bedste Vilje, aldrig kunde hittet Rede deri, naar ikke
Herren havde sendt os Aanden, som kan og vil ledsage os til
»al Sandhed*, og vil derfor lade os føle og gribe det rette, længe
før vi kan gjøre det klart enten for os selv eller andre. Det var
derfor altid kun i Aandens Fraværelse, kun naar Bisper, Præ
ster og skriftkloge enten aldeles havde tabt Troen paa den Hel
ligaand, eller, hvad der i Grunden løber ud paa det samme,
betragtede sig alene som de »aandelige« (gejstlige, Spirituales),
i udelukkende Besiddelse af Aanden, kun da, at de ikke lige
saa vel kaldte sig Menighedens som Herrens Tjenere, men op
kastede sig mer eller mindre aabenbar til Troens og Menig
hedens Herrer. Selv i vor troskyldige og forholdsvis uskyldige
lutherske Stats-Kirke stod vi aabenbar saaledes, enten vi saa
derved aldeles verdslig beraabte os paa vort Kaldsbrev, eller
halv papistisk og halv protestantisk beraabte os, som hellige
Bogorme, paa vor selvgjorte Indvielse og vor selvkloge Bibel
læsning under eet; thi Meningen blev jo dog, at man skulde tro
paa vort Ord som Guds Ord, og at hvis man trode sin egen
Bibellæsning eller en Engel fra Himmelen paa Strid med os, da
var man bandsat. Det nyttede slet ikke, om vi end nok saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
