Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
548
Tilskuere, men fristedes til at indlade os med Modstanderne i
en skarp Pennefejde, baade om det ægte lutherske og om Skrif
ten og dens kristelige Forhold til Herrens Munds-Ord ved
Daaben og Nadveren, en Pennefejde, der, før vi vidste det, let
kunde føre os baglængs langt videre, end Tros-Livet og saa
vel Menighedens som vor umistelige Aands-Frihed kunde
taale.
Derfor har jeg egentlig slet ikke taget Del i denne Pennefejde,
skjønt Fingrene tit har kløt og maattet klø paa mig, efter at vise
den nordiske Læse-Verden, eller dog alle Menighedens opvakte
Læsere, hvor uforsvarlig og tit højst latterlig man beraaber sig
paa Luther, paa den danske Statkirke og fremfor alt paa Skrif
ten, for hvad hverken Luther eller den danske Statskirke nogén
Tid har sagt, og som Bibelen, saa vidt den kan sige noget, maa
sige netop det modsatte af; men jeg holdt mig tilbage, fordi der
ved en saadan Pennefejde, hverken for Menigheden eller for
dens skriftkloge Tjenere, var det mindste at vinde, men tabtes
meget, naar vi og Menigheden derved fik Skin af at underkaste
os enten Luthers eller nogen Statskirkes eller nogen Bogstav-
Skrifts Dom i Troens og Salighedens og den tilsvarende Fri
heds og Oplysnings Sag. Derimod stræbte jeg med al Flid at
oplyse baade Venner og Fjender om, at den Frihed, som Præ
ster og Professorer i vor Statskirke alt i forrige Aarhundrede,
paa Samvittighedens og Oplysningens Vegne, havde krævet og
tiltaget sig, den udstrakte baade dogmatiske og liturgiske Fri
hed, som i tre Menneskealdere ingen i hele Landet havde fun
det utaalelig, undtagen de gammeldags kristne, og som nu, ved
Sognebaandets Løsning, var ogsaa blevet dem meget taalelig,
denne Frihed maatte vi nu, som Sandheds-Vidner og Oplys
nings-Venner, højt og lydelig kræve, og, hvis den haardnakket
blev os nægtet, heller forlade Folkekirken end svigte den aan
delige Sandheds, Friheds og Oplysnings hellige Banner.
At denne var den rette Maade at tjene Menigheden og for
svare vor fri Virksomhed paa, det viser ikke blot Modstander
nes Færd, men i mine Øjne endnu klarere adskilliges Misbil
ligelse, som ellers erklærede sig grundenige med mig i Tros-
Sagen, thi vist nok har disse mine Venner haabet at blive
fremdeles taalt i Folkekirken uden Tilbagekaldelse, men de
maa dog halvt eller helt have forliget sig med den Tanke, at
vore næste Eftermænd i deres Lærdom og hele aandelige Virk
somhed blev bundet enten til alle Haande Bogstaver eller til
Skrift-Principet, eller til bægge Dele, og kom derved i endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
