Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
569
tror jeg følgelig, hvad de kl årlig melde, at Herren baade gav
sine Apostler Myndighed til at »løse og binde« paa Jorden,
saa det gjaldt i Himmelen, og lagde dem saaledes med Aanden
sine Ord i Munden, at hvem der »hørte dem, hørte ham«, og
det fulgte desuden af deres mageløse personlige Stilling, som
Herrens fuldmægtige Sendebud til alle Folk, at de, paa eget
Ansvar for Herren og Aanden alene, maatte raade for, hvem de
ved Daaben vilde skaffe Indfødsret i Guds Rige, og ved Nadve
ren sætte til Bords med Abraham, Isak og Jakob, hvorfor Gud
heller ikke, da han sendte Kornelius et Engle-Bud, enten derved
lod ham døbe eller forkynde Evangelium, men henviste ham til
Apostelen Peder, saa at den papistiske Grundvildfarelse om
Paven i Rom som Apostoliker og St. Peders Eftermand, udsprin
ger kun af den falske Forudsætning, at Apostlerne kunde, vilde
og skulde ved Indvielsen med Haandspaalæggelse for
plante deres apostoliske Stilling, Forhold, Myndighed og Gaver
paa deres Eftermænd og alle deres Etterfølgere i Lære-Embedet.
At nu Apostlerne ikke har gjort det, det er en kirkehistorisk
Kjendsgjerning, da Haandspaalæggelsen hverken hos Paven i
Rom eller nogen Steds findes med et Ord af Herrens egen Mund,
som dog maatte fulgt med, naar Indvielsen, ligesom Daaben og
Nadveren, skulde gjælde for en Indstiftelse af Herren selv, der
gav Apostlernes Eftermænd samme Dygtighed og Myndighed,
som fulgte med hans egen Haandspaalæggelse, og det er derhos
vel at mærke, at, efter Skriften, skjænkedes den Helligaand og
de glødende Tunger ikke engang Apostlerne ved deres Indvielse
med Herrens egne Hænder, men først efter Opstandelsen ved
et eget Ord og Aandepust og ved det mageløse Pinse-Jærtegn.
At Apostlerne nu heller ikke vilde gjøre nogen til deres Med-
Apostel ved Indvielse med Haandspaalæggelse, det viser deres
Fremgangsmaade, da de vilde give Judas Iskarioten Eftermand,
thi da udvalgte de jo Matthias efter hellig Lodkastning ved
Stemmegivning, og udnævnede ham endda kun udtrykkelig til
deres apostoliske Medvidne om Herrens Opstandelse, som han
virkelig med dem havde været Vidne til.
Og at endelig Apostlerne, om de havde villet, hverken kunde
eller skulde gjøre nogen uden for deres og Herrens Omgangs
kreds, endogsaa kun for saa vidt som Matthias, til Apostoliker,
det følger dels soleklart deraf, at ingen, som ej havde været
med Herren fra Begyndelsen og hørt alle de Ord, som Herren
talte til Apostlerne i sin Faders Navn, enten kunde aflægge det
personlige Vidnesbyrd, der skulde lyde ved Siden ad den Hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
