Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
570
ligaands guddommelige Vidnesbyrd, eller kunde af den Hellig
aand mindes om de Herrens Ord, som han ikke havde hørt, og
dels stilles det samme os i Skriften levende for Øje i den eneste
Apostel-Eftermand, der med rette kaldte sig deres Sidemand,
skjønt han, langt fra at have fulgt Herren paa Jorden, forfulgte
ham saa at sige i Himmelen ; thi vi veed det jo alle, hvor om
hyggelig Pavlus forsikrede, at han ikke havde faaet sit Apostel-
Kald eller engang sin evangeliske Oplysning af nogen Apostel
eller af noget andet Menneske end den himmelfarne Herre selv,
hans Ord og Aabenbaring, som han havde selv baade hørt og
set, og da dette dog var en Hemmelighed mellem Herren og
ham, forlangte han ikke heller sit Apostel-Kald erkjendt af Me
nigheden, uden for saa vidt han baade med Ord og Gjerning
viste dem klare Apostel-Tegn *), ja, han advarede selv Menig
heden for at tænke højere om sig, end efter hvad den saae og
hørte af ham.
Heri skulde da Paven i Rom spejlet sig, og, naar han vilde
og turde udgive sig for Apostoliker, da, i Steden for at ville
mane den døde Petrus op, lige som Pavlus, have beraabt
sig paa den levende Herre, og, lige som Pavlus, gjort Apo
stel-Tegn, og endelig, lige som Pavlus, ladet det staa Menighe
den frit for, om den vil erkjende hans Apostel-Kald til Læ
re-Embedet, som var det eneste, Apostelen Pavlus gjorde
Krav paa, da han ikke, som Herrens gamle Apostler, havde
Døber-Kaldet**); men hvad vi med Aanden forlanger af
Paven, det forlanger Herren og Aanden, og det skal Menigheden
forlange af os alle, som tilegne os apostolisk Kald og Myndig
hed, enten til at »løse og binde« eller til at raade for Herrens
Indstiftelser; og for Resten skal vi lade det staa som et aabent
Spørgsmaal, hvad vi, til Lære-Embedets Tarv, faar eller kan faa
af den Helligaand ved den nedarvede Indvielse, saa derom har
vi, paa eget Ansvar for Aanden, Lov til at tænke, hvad os tyk
kes, naar vi kun, vel at mærke, ikke vil paanøde Menigheden,
der har samme Frihed, vore Tanker, eller beraabe os paa Ind
vielsen, som Hjemmel for nogen aandelig Myndighed.
Uagtet nemlig Indvielsen til Lære-Embedet med Haands-Paa
læggelse og Forbøn, fra Slægt til Slægt, er mest af alt i Kristen
heden overskattet, mistydet og misbrugt, og uagtet dens übetin
gede Nødvendighed til det kristelige Lære-Embede maa med
Luther kjækt benægtes, blandt andet, fordi kristne ved Udtræ
delse af Statskirken kunde nødes til at undvære den, saa vilde
*) Gal. 1. 1 Kor. 1. 1. Kor. 9. **) 1 Kor. 1. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
