- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
571

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
571
og turde jeg dog aldrig tilraade at vrage eller frivillig opgive
den, dels fordi Lærerne, som Kalvinismens og Rationalismens
Historie viser, lige saa vel uden som med Ordinatjonen, kan
tiltage sig uforsvarlig Myndighed, og især fordi jeg tror, det er
en Levning af Aandens Indretning, hvorom det gjælder, hvad
skrevet staar om den enlige Drue: fordærv den ikke, thi der er
Velsignelse ved den. Derfor ligger det mig saa meget mere paa
Hjærte at faa den sat i sit rette Lys, som en apostolisk Indret
ning til Menighedens Tarv, men derfor paa ingen Maade til
Menighedens Skade, som dog Oprettelsen af en egen Lærestand,
med udelukkende Ret til Evangeliets Forkyndelse og Saligheds
midlernes Anvendelse, til enhver Tid i højeste Grad maa blive.
At nu Herrens Apostler, lige saa lidt som de kunde eller vilde
overdrage deres ejendommelige Apostoliskhed til deres Efter
mænd i Lære-Embedet, lige saa lidt kunde eller vilde ved
Indvielsen give andre Enkeltmænd enten En er et til Evange
liets Forkyndelse eller Raadighed over Herrens Indstiftelser,
det følger soleklart deraf, at de hverken kunde overdrage andre
den Eneret, de selv hverken havde eller gjorde Krav paa, eller
overdrage andre den Raadighed, de kun havde i Følge deres
mageløse Stilling, som Herrens umiddelbare Redskaber og som
Grundspiren, hvoraf hele Menighedslivet skulde udvikle sig. Da
de var skabte til det samme og saade til saaledes at voxe, saa
gik vist nok al deres Raadighed og hele deres Apostoliskhed,
saa at sige i Blodet, over i den hele Menighed, som levende ud
viklede sig af dem, hvorfor den med rette kalder sig en aposto
lisk Menighed, men det gik ingenlunde ved Haandspaalæggel
sen over paa visse Enkeltmænd, saa vi fik en apostolisk Lære-
Stand lige over for Menigheden, altsaa over den eller dog uden
for den, medens derimod Menighedens ægte Apostoliskhed, der
nu kun skimtes gjennem den apostoliske Trosbekjendelse, Daab
og Nadver, vil kun efterhaanden aabenbare sig i Menigheds-
Livet, naar den frit udvikler sig deraf.
Dette stemmer da ogsaa godt overens med det lidet, vi af den
ny Pagts Bog kirkehistorisk veed om Apostlernes Forplantelse
af det kristelige Lære-Embede, thi saaledes har Apostelen Pav
lus betroet os, at Lære-Embedet i det hele, selv det ægte apo
stoliske, er til for Menighedens Skyld, og skal ophøre, naar dets
Øjemed er opnaaet i den efter Herrens Maal fuldvoxne Menig
hed, eller i Enheden af Guds Søns Tro og Erkjendelse hos alle
kristne*). Heraf følger nemlig, at Lære-Embedet, som netop er
) Ef. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free