Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
INDLEDNING
det væsentlige i samme Forhold til de oprindelige Former som de
nuværende Bygdemaal til Oldsproget. Udtalens Uafhængighed af
Skriftformerne viser sig selv i Bygder, som ligge tæt ind til større Byer, og
hvor Skriftformerne derfor have havt størst Magt; disse have kun
bevirket, at den paa mundtlig Overlevering beroende Udtale i saadanne
Bygder bruges af en forholdsvis mindre Del af Befolkningen.
Denne Udtaleformernes Uafhængighed af de forskjellige tilfældige
forstyrrende Indflydelser, som Skriftformerne have været underkastede,
er det, som giver dem deres største Værd for Studiet af Navnene.
De kunne gjennem Sprogets naturlige Udvikling have fjernet sig
temmelig langt fra Navnenes Urform og ligge, som ovenfor bemærket, ikke
sjelden længere borte fra denne end Nutidens Skriftformer, men i
Paalidelighed overgaa de langt disse.
Udtaleformerne give derfor ofte Veiledning til Navnets rette
Opfatning, hvor andre Oplysninger svigte. Hvor vigtig den Støtte er,
man har i dem, mærkes bedst i Tilfælde, hvor Navnet i daglig Brug
nu er ombyttet med et andet og saaledes den engang brugte
Udtaleform af det er gaaet tabt. Har man da ingen ret gammel Skriftform
at holde sig til, men blot den Form, hvori Navnet i den seneste Tid
har været skrevet i Jordebøgerne, staar man ved Navne, som
frembyde nogen Vanskelighed, ofte ganske raadløs. Hvor Navnet endnu
lever i Udtalen, er Udtaleformen af særlig Betydning ved den Hjælp,
den yder til at kontrollere Skriftformerne og opdage Feil i disse, samt
til at bestemme Navnets grammatiske Form, dets Tal, Kjøn og
Bøi-ningsform, som ofte ikke kan skjønnes af Skriftformen, naar man ikke
kjender denne fra meget gammel Tid.
Efter denne korte Oversigt over det Grundlag, hvorpaa enhver
nøiere Undersøgelse af Gaardnavnene maa bygges, gaa vi over til at
betragte enkelte Sider af deres Historie og Natur, som det kan være
nyttigt at kjende noget nærmere for dem, der ville benytte dette Værk,
navnlig for Læsere, der ikke ere særlig sprogkyndige.
Hvorledes gamle Gaardnavne forsvinde. Spørger man, hvor
mange der endnu lever i Bygderne af de Gaardnavne, som fandtes i
Landet paa et vist givet Punkt i den fjernere Fortid, f. Ex. ved
Udgangen af den hedenske Tid, maa Svaret blive, at der ikke kan være
nogen Tvivl om, at en meget stor Del af disse er gaaet tilgrunde,
uagtet det er lige saa utvivlsomt, at Gaardenes samlede Tal nu er
meget større.
Vi kunne med ret stor Sikkerhed slutte dette efter kjendte
Forhold fra noget senere Tider. I de til os komne Jordebøger og
Dokumenter fra den senere Middelalder forekomne mange Gaarde, som nu
ei længere kjendes i vedkommende Bygd, og endnu i Jordebøger fra
16de og 17de Aarh. træffes adskillige saadanne. Mange af disse
forsvundne Gaarde ville findes anførte i dette Værk, og endnu flere
kunde vistnok samles ved omhyggelig Gjennemgaaelse af samtlige
bevarede Kilder fra de sidstnævnte Aarhundreder. Denne Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
