Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 INDLEDNING
har fortsat sig ned til vor Tid, hvorfra man vil kunne nævne
adskillige Gaardnavne, som ere lige ved at gaa af Minde i Bygden; det kan
tages for givet, at den er begyndt meget langt oppe i Tiden.
Det er paa forskjellige Maader, at Gaardnavne saaledes gaa ud af
Verden.
Et af de hyppigste Tilfælde er, at Navnet forsvinder, fordi Gaarden
ved at blive forenet med en anden Gaard og slaaet sammen med
denne ophører at være selvstændigt Brug; den anden Gaards Navn
kommer da gjerne snart til at gjælde for begge. Det kan hænde, at
dette sker, selv om den Gaard, hvis Navn bliver det seirende, er en
mindre Eiendom og har et Navn af yngre Oprindelse; almindelig bliver
den Gaards Navn, paa hvis Grund Husene staa, Fællesnavnet.
Undertiden kan den opslugte Gaards Navn dog holde sig meget længe som
Benævnelse for den Del af den samlede Gaards Jordvei, som skriver
sig fra den, eller paa det Jorde, hvor engang dens Bygninger stod.
Der kjendes enkelte Exempler paa, at ellers forsvundne middelalderske
Gaardnavne have holdt sig til vor Tid paa denne Maade, og flere
vilde sikkert komme frem, om man havde fuldstændigere Kundskab
om disse Særnavne paa enkelte Jordstykker; de kjendes almindelig
kun af Gaardens egne Folk og af de nærmeste Naboer, og det er
derfor vanskeligt at faa Bede paa dem.
Et beslægtet Tilfælde er det, at en Gaard mister sit oprindelige
Navn, fordi den tidligere i længere Tid har været Underbrug til en
anden, Naar den saa igjen skilles fra denne, er ofte det gamle Navn
glemt, selv om det den hele Tid har været opfort i de officielle
Jordebøger, og Gaarden faar et nyt. Dette er da i mange Tilfælde et saadant,
som minder om Gaardens Uselvstændighedstid, et Navn som Aunet
(auðn), Ødegaarden, 0dej or den (Øij orden).
Meget ofte er et gammelt Gaardnavn blevet borte paa den Maade,
at Gaarden er bleven delt i to eller flere Parter, og Parterne have
faaet hver sit særskilte Navn; disse Navne have da snart fortrængt
det gamle Fællesnavn, som nu var blevet unødvendigt. Dette
indtræder dog langtfra altid, ikke engang oftest, ved Delinger af Gaarde.
Fællesnavnet kan holde sig som Grændenavn, eller som Navn paa en
af Parterne, eller det vedbliver at bruges om dem alle eller ialfald
om flere af dem med Tillæg af en Adskillelsesbetegnelse som vestre,
østre osv. Den sidste nu meget brugte Betegnelsesmaade var hyppig
allerede i Middelalderen. Opstod ved Delingen nye Gaardnavne, blev
disse meget ofte sammensatte Navne, hvis 1ste Led var et Personnavn
eller et Ord, som sigtede til Gaardens Beliggenhed i Forhold til de
andre Parter, medens det andet var et Ord som b ý r, h ú s, g a r ð r. Hvor
man finder Gaardnavne af saadan Form, kan der være god Grund til
at formode, at Gaardene ere opstaaede ved Deling, og finder man
flere saadanne Navne i Klynge, bliver der Sandsynlighed for, at de
ere Parter af en Gaard, hvis Navn er tabt, — hvis man da ikke
imellem dem eller lige i Nærheden har en Gaard med Navn af ældre
Præg, fra hvilken de kunne formodes at være udskilte. Saadanne
Formodninger ville dog i Begelen blive noget usikre, og selv, om der
kan tilveiebringes Sandsynlighed for, at et gammelt Navn er gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
