Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
INDLEDNING
tabt paa Stedet, vil det oftest nu ikke være muligt at udfinde dette.
Undertiden lader dette sig dog gjøre. Saaledes vise Gaardene
Øfst-hus, Midkus, Aarhus og Nesthus i Vikør Sogn i Hardanger sig at
være Dele af en Gaard, der har havt det paa Vestlandet temmelig
almindelige Navn FjçrSr, Fjorden, og nu, om Navnet havde holdt
sig til vor Tid, vilde have hedet Førde (svarende til Firði, Dativ af
Fjgrðr)1. Gaardenes Beliggenhed svarer ogsaa til dette Navn, der
stadigt bruges om Gaarde ved Bunden af en Fjord; de ligge nemlig ved den
indre Ende af Noreimvandet, som er den inderste Del af Fjorden
Noreimsundet. Ligeledes kan det paavises, at Nordgaarden,
Mid-bøen, Grrave og TJtgaarden i Seljord Sogn i Telemarken ere Parter
af en Gaard, som har hedet S il ak r 2.
Gaardnavne forsvinde videre ofte derved, at Gaardene faa et. nyt
Navn, som fortrænger det oprindelige. I mange Tilfælde er det i
Bygdens almindelige Brug, at det nye Navn kommer op og fæster sig;
Grundene dertil have vist været forskjellige og ere ikke altid saa lette
at bestemme i de enkelte Tilfælde.
Hyppigt er et Navn, som betegner Stedet efter dets Beliggenhed,
traadt i Stedet for et andet, som ikke har nogen saadan lokal
Tilknytning. Jevnlig er da det fortrængte Navn et, der er givet efter en
Person, som engang har eiet eller beboet Gaarden, som naar en
Gaard, der har hedet JaJcohsrød, nu kaldes Myrene. Dette kan vel
tildels hænge sammen med, at Erindringen om den Person, hvortil
det ældre Navn sigter, taber sig i Bygden. Gjælder det Navne, som
først i de sidste Aarhundreder ere komne ind i Jordebøgerne, kan
der være Formodning om, at det efter lokale Forhold givne Navn
har været brugt allerede før den Tid og har holdt sig, uagtet et nyt
Navn blev givet ved Indførelsen i Jordebogen; det sidste har da
aldrig været andet end officielt Navn og er faktisk det yngre af de to.
Sjeldnere findes det omvendte Forhold, at et lokalt Navn er
ombyttet med et Eiernavn, som naar en Gaard i Bærum, der oprindelig
hed Sólbergar, nu kaldes Krysiy (det sidste Navn lyder i det paa
Latin affattede Brev af 1304 3, som oplyser Forholdet, Kry vils boie,
— vel efter et Mands-Tilnavn).
Jevnlig sees det ogsaa, at et Navn, som man ved Udskillelsen af
en Del af en gammel Gaard har villet give det nydannede Brug, ikke
har fæstet sig; man har vedblevet at benævne det med den samlede
Gaards gamle Navn.
Ligesaa hænder det ofte, at en Gaards Navn ændres paa Grund
af senere Forhold i dens Historie. Herunder hører delvis det ovenfor
1 Nesthus kaldes i BK. 81 a og DN. IV 253 N. i Fi r ð i, og i F ir 5 i nævnes endnu som
Gaard her BK. 33 a. Grænden kaldes ogsaa endnu Fjærabygde (Fjar&arbygð).
2 Se DN. XI 168. 225. XIII 160 og Stiftsbogen samt Wille, Beskrivelse over Sillejord S.
47. Paa de anførte Steder var det gamle Gaardnavn allerede gaaet over til
Grænde-navn, Si 1 ak r s b æ r.’ Dette Navns Form kan forøvrigt være noget usikker, da de
Kilder, hvorfra det nu kjendes, ere seue. Tænkeligt var nok Seljuakr, i Lighed
med det nærliggende Seljugerði, hvorefter Sognet har faaet Navn. — Andre
Exempler paa det her omtalte Forhold ere anførte i Thj. VSS. 1891 S. 154, og flere
Andes.
s DN. II 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
