Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 INDLEDNING
omtalte Tilfælde, at en Gaard ved at have været Underbrug faar et
Navn som Ødegaarden.
De ældre Navne bruges, naar Ombytningen er foregaaet i de sidste
Aarhundreder, tildels endnu i den officielle Matrikel 1.
I en anden Række af Tilfælde er det en af Gaardens Eiere, som
har faaet et nyt Navn lagt paa den. Oftest er dette vistnok skeet,
fordi det gamle Navn havde, eller ialfald mentes at have, en mindre
tiltalende Betydning, eller fordi man fandt det simpelt, trivielt eller
gammeldags. Navneombytninger af dette Slags mislykkes dog ofte,
fordi man i Bygden vedbliver at bruge det gamle, tilvante Navn, og
det’nye bliver lidet kjendt og brugt; det kan hænde, at det, naar
nogen Tid er gaaet, forsvinder ogsaa af den officielle Brug og gaar i
Glemme.
Det kan her særlig mærkes, at Præstegaarde, som have været
det fra gammel Tid, i Regelen have mistet sit oprindelige Navn. Det
blev efterhaanden Brug at kalde dem blot «Præstegaarden», og derved
blev det virkelige Navn skudt tilside; dette kjendes da oftest nu kun,
hvis det findes i gamle Jordebøger eller Breve. Dette Forhold er
gammelt; vi finde paa flere Steder «Præstegaarden» som Gaardnavn i
Bygder, der ikke have havt egen Præst siden Reformationen, og hvor
Gaarden følgelig har faaet dette Navn allerede i den katholske Tid.
Saadanne Forandringer tage selvfølgelig Tid. Hvor en Gaard først er
bleven Præstegaard i de sidste 1—200 Aar. ved Oprettelse af nye
Kald, kan derfor det oprindelige Navn endnu have holdt sig.
Saaledes kaldes Præstegaardene i Skoger (eget Kald 1752) og i Nittedalen
(1774) fremdeles i Bygden med de Navne, Gaardene havde, før de
blev Præstebolig, Dæle og Omsi.
Endel gamle Gaardnavne ere endelig tabte derved, at de Gaarde,
som de tilhørte, ere ødelagte ved Naturbegivenheder, som Jordfald
eller Stenskred. Det har ogsaa oftere hændt, at Gaarde, som vare
ryddede i Fjeldet eller i en Afkrog, senere ere opgivne, fordi
forandrede økonomiske Forhold bevirkede, at det ikke længere lønnede
sig at drive dem. Ogsaa i dette Tilfælde vil Navnet let kunne glemmes.
Exempler paa flere af de omhandlede Tilfælde af Navnes
Forsvinden eller Forandring af Navn kunne paavises allerede i
Middelalderen, skjønt det kun er ved rent Tilfælde, at Oplysning derom er
bevaret fra den Tid. De have vist forekommet i endnu ældre Tider;
i de senere Aarhundreder have de været meget hyppige.
Navneforandring blev for ikke længe siden særlig begunstiget ved en Lov
(af 15de Juni 1878), som berettiger enhver Gaardeier til at give sin
Gaard et nyt Navn ved thinglæst Erklæring. Denne Ret er dog hidtil
— heldigvis, maa man vel sige — ikke benyttet i nogen større
Udstrækning.
Navneforraadets Forøgelse ved Dannelse af nye Gaarde og
Navne. Bestemmelse af Navnenes Alder. Medens saaledes en
1 I den sidste Udgave af Matrikelen ere de virkelig brugte Navne, forsaavidt Oplysning
kunde faaes om dem, tilføiede enten i Brugsnavnrubrikken eller i en Anmærkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
