Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
INDLEDNING
Mængde ældre Navne af forskjellige Grunde gaa ud af Brug og
forsvinde, opstaar der stadigt nye. Gamle Gaarde deles, og nye fremstaa,
eftersom Oprydningen af Landet skrider frem; dermed følger Behov
for særskilte Navne for de saaledes tilkommende Gaarde.
Navneantallets Forøgelse paa denne Maade er naturligvis begyndt meget
tidlig og har fortsat sig uafbrudt gjennem Tiderne. Den kan have
været svag eller midlertidig have standset i Tider, da der var
Tilbagegang i Næringskilder og Folketal; men saa meget stærkere Fart har
den skudt, naar der var god Fremgang i begge Henseender, som i
Vikingetiden, for at nævne et Exempel fra en fjerntliggende Tid.
Stærkest har Forøgelsen vistnok været i vort Aarhundrede, særlig i
dets sidste Halvdel, paa Grund af den store Mængde af Smaabrug,
som i denne Tid ere fraskilte ældre Gaarde.
Denne Tilgang af nye Gaardnavne har været mangedobbelt større
end den i foregaaende Afsnit omhandlede Afgang.
Det maa dog herved erindres, at en ret betydelig Del af de
tilkommende Navne ikke kunne siges at have været nye Navne i
egentligste Forstand. Jeg tænker her paa den Klasse af Navne, som man
for Kortheds Skyld kunde kalde «Opkaldelsesnavne». Eiere af nye
Gaarde give dem ofte Navn efter en ældre Gaard, som er deres
oprindelige Hjemsted, eller som de af andre Grunde have særlig
Interesse for L Eller ogsaa vælge de iflæng et mere bekjendt Stedsnavn,
fra Indlandet eller Udlandet, — ofte ikke et Gaardnavn, men et
By-eller Landsnavn. De fleste Lande i Europa og en Mængde af dets
Byer findes derfor igjen i norske Gaardnavne; i den senere Tid ere
ogsaa Navne fra Amerika komne til, som Kvébeh, New-York, Chicago,
Dacotah. Af indenlandske Navne have nogle bohuslenske Bynavne
(Bahus, Kongell, OddevalT), uvist af hvilken Grund, været i særlig
Yndest i 16de og 17de Aarh. Ofte vælges ogsaa Navne, som blive
bekjendte gjennem Literaturen, mythologiske Stedsnavne, Navne paa
udenlandske Steder, som blive almindelig omtalte paa Grund af
mærkelige Begivenheder, som nylig ere foregaaede der.
Denne Opkaldelsesskik gaar maaske ikke saa særdeles langt
tilbage i Tiden; ialfald kan kun faa Spor til den nu eftervises før
Middelalderens Slutning. Blandt de mange Gaardnavne, som dannedes
paa Island i Landnamstiden, er der neppe et eneste, som med fuld
Sikkerhed kan antages givet efter en Gaard i det Land, hvorfra
Landnamsmændene stammede. Heller ikke fra Norge kjendes ret mange
gamle Exempler. Navnene Jakobsland i Røken (nævnt i RB. 109.
110, nu udtalt JaJcJcsland) og Galis i Kodal Sogn i Andebu (skrevet
Galiza i RB. 61) maa vistnok være hentede fra Gallicien i Spanien;
dette Landskab var vel kjendt i Norge i Middelalderen paa Grund af
de hyppige Valfarter til Apostelen Jakobs Grav i Compostela, efter
hvem Landet i Norden oftest kaldtes Jakobsland. Bjermeland i
Vestnes, skrevet Biarmaland i AB. 77, er udentvivl det bekjendte
i Ved saadan Opkaldelse tages der selvfølgelig intet Hensyn til, om Navnet efter sin
Betydning passer paa det Sted, hvor man anbringer det; et Navn, der sigter til en
Høide, kan f. Ex. godt blive brugt om en paa en Slette liggende Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
