Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Bjarmeland ved Hvidehavet; Navnet maa være givet Gaarden af en
Mand, som havde gjort en Handelsreise til dette Land.
Opkaldelsesnavne tilhøre altsaa vel hovedsagelig de sidste
Aarhundreder. Til at gjøre dem saa almindelige har det vistnok bidraget,
at man i den senere Tid ikke, som man fordetmeste maa have gjort
tidligere, har kunnet eller villet vente, indtil Gaarden af sig selv fik
et Navn i Bygdens Brug; man maatte have det strax og havde da
ofte ondt for at finde det.
Som Følge af den stadige Tilgang af Navne findes der blandt de,
der nu ere i Brug, Navne fra alle Aarhundreder lige fra en Tid, som
maa ligge forud, og tildels vel langt forud, for 500 e. K., ned til
Nutiden.
For Navnenes Benyttelse til sproglige og historiske Undersøgelser
er det, som det let indsees, af stor Vigtighed saa nøie som muligt at
kunne ordne dem efter deres Tilblivelsestid, eller med andre Ord at
kunne bestemme de enkelte Navneklassers og Navnes Alder.
Man er endnu ikke naaet synderlig langt i denne Henseende og
vil uden Tvivl kunne komme meget videre i Fremtiden ved fortsat
sammenlignende Studium af Navnene. Allerede nu viser det sig dog
muligt ad forskjellige Veie at danne sig en mere eller mindre bestemt
Mening om en hel Del Navnes Alder.
I mange Tilfælde kan man allerede efter Navnets almindelige
Karakter eller efter de Forestillingskredse, hvorfra det er hentet,
bestemme Tiden, hvorfra det skriver sig, eller ialfald afgjøre, om det er
gammelt eller nyt. Navne som Aas, Berg, Li, Vold, Vang, Aa,
Vatn, Eik, Os, Eid osv. kan man med temmelig Sikkerhed tillægge
betydelig Alder, -—■ hvis de da ikke skyldes Opkaldelse, hvad der
ikke ofte vil være Tilfældet; derved vælges nemlig ikke gjerne saa
enkle Navne. Paa den anden Side vil man, naar man hører Navne
som Nøisomhed, Rosenlund, Frydenberg, Fredheim, Karenslyst,
Høienhall, Godthaab, strax være paa det rene med, at de maa være
meget unge, ialfald ikke over 2—300 Aar gamle. Ved
Opkaldelses-navne lader Tilblivelsestiden sig ofte temmelig nøiagtigt afgjøre. Navne
som Gimle, Breidablik, Folkvang, Freiasdal, Lidarende maa skyldes
de sidste 100 Aar, da den gamle Mythologi og Sagaliteratur først i
denne Tid have været kjendte i videre Kredse. I hvilken Tid
Gaard-navnene Jena, Vagram, Vaterlo, Solferino, JBalaklava ere blevne
til, siger sig selv.
Blandt de gamle Navne er der, som bekjendt, en hel Del
sammensatte, som til sidste Led have et Ord, der har været meget stærkt
brugt i sammensatte Gaardnavne over det hele Land eller i større
Dele af det. Med Hensyn til flere af disse Sammensætningsled lader
det sig allerede nu paa forskjellige Maader paavise, at de kun have
været brugte i en begrændset Tid, og hvilken Tid omtrentlig dette har
været. Det viser sig saaledes, at man havde ophørt at bruge vin og
heim r i Gaardnavne allerede omkring Vikingetidens Begyndelse, altsaa
mindst to Aarhundreder før Kristendommens Indførelse, — at staðir,
land, setr ikke kom i Brug før ned imod Vikingetiden, men have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
