Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
INDLEDNING
holdt sig noget ind i den kristelige Tid, og at ruð helt tilhører denne
og vel neppe rækker saa langt op som til dens Begyndelse.
Af usammensatte Navne kan man, som allerede bemærket, antage
alle de for ret gamle, som ere et Ord, der betegner en almindelig
forekommende lokal Situation (Aas, Berg osv.), og som have
ubestemt Form. Derimod er det ved dem almindelig ikke muligt nøiere
at bestemme, hvor gamle de ere. Nogle af dem ere sikkert af høi
Ælde, maaske tildels ældre end de ældste af de til vor Tid bevarede
sammensatte Navne; men det er muligt, visselig ogsaa sandsynligt, at
ganske lignende Navne vedblev at opstaa endnu en god Stund ud i
Middelalderen.
Ofte bestemmes Navnets Alder derved, at der til dets Dannelse
er benyttet et Ord, som knytter sig til historiske Forhold, der vides
ikke ät have holdt sig ud over en vis Tid, eller først at være
indtraadte efter en vis Tid. Det er saaledes givet, at Gaardnavnet Hof,
eller Navne, hvori et hedensk Gudenavn er benyttet som Led, maa
være blevne til i den hedenske Tid. Lige saa sikkert er det, at
Navne sammensatte med kirkja, prestr, munkr maa være fråden
kristelige Tid. Samme Tid maa de med Personnavne sammensatte
Gaardnavne tilhøre, hvis Personnavnet er et af de, som først kom i
Brug efter Kristendommens Indførelse (Pétr, Páll, Jón, Marteinn,
Magnus, Klemet, Cecilia, Kristin, Margrét osv.).
Gaardenes større eller mindre Betydelighed som Jordbrug kan
ogsaa, forsaavidt de ikke have skiftet Navn i senere Tid, være af
Vigtighed i Spørgsmaalet om Navnenes Alder. Gamle Gaarde voxe
gjerne i Tidens Løb og blive ved fortsat Bydning til store Brug.
Finder man saaledes et aabenbart gammelt Navn paa en ubetydelig
Eiendom, bliver der Grund til at formode, at den har faaet dette Navn
sent ved Opkaldelse efter en gammel Gaard. Saadanne Slutninger
blive dog altid noget usikre, fordi Gaardene jevnlig formindskes ved
Deling, og det kan hænde, om det vel end just ikke ofte er hændt,
at det oprindelige Navn bliver hængende ved en af de mindste Parter,
medens de øvrige faa nye Navne.
Nærmere Oplysninger om de forskjellige Gaardnavnes Ælde ville,
forsaavidt jeg kan give dem, findes i den nedenfor i Tillæg I givne
Forklaring over endel i Gaardnavne brugte Ord og under de enkelte
Gaarde i Hovedværket.
Navnenes grammatiske Fonn. a). Navnenes Talform. Den
overveiende Mængde af Navne har Entalsformen; men ved Siden af
disse findes der i alle Dele af Landet et ret anseligt Antal af
Fler-talsnavne.
Af de sidste have de allerfleste utvivlsomt havt denne Form lige
fra sin Tilblivelse. Dette kan dog i mange Tilfælde nu ikke siges
med Sikkerhed, fordi Brugen af Talformerne i Navne i Middelalderens
Skriftform er meget vaklende. Det hænder ofte, at en og samme
Gaards Navn i Kilder fra omtrent samme Tid og endog paa forskjellige
Steder i samme Kilde findes baade i Ental og i Flertal. Dette har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
