Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
INDLEDNING
Dativendelsens u allerede tidligere er bleven opslugt af den
forudgaaende lange Vokal. Exempler herpaa ere det bekjendte Bygdenavn
Lom i Gudbrandsdalen (gammel Nominativform L 6 a r) og
Gaard-navnene Bom (Róar), Krom, (Króar), Flom (Flóar), Aam (Ar),
Flaam (Flår), Blom (Blóar), Mom (Moar). Saadanne Navne træffes
ogsaa i Egne, hvor man ellers ikke pleier at finde Dativnavne i Flertal,
og i Egne, hvor Dativen i Flertal ellers har mistet sit m. De høre
udentvivl til de ældste i Dativnavnenes Klasse; i det hele er der vel
Grund til at antage, at Brugen af denne Bøiningsform som Navnets
Hovedform er af gjennemsnitlig sen Oprindelse.
é). Præpositionsnavne. Saaledes kan man kalde Gaardnavne,
der stadigt bruges med en foransat Præposition. Der gives nu endel
Navne af denne Form i enkelte Dele af Landet; almindelig Udbredelse
synes de ikke at have. Som Exempler kunne anføres unde Bergo,
unde Bergi (Valdres, Hallingdal), unde Aase (Hallingdal), unda Brote
(Nordhordland), onde Lendaa (Søndfjord 1), onde Naavinne (Søndfjord);
paa Bakka (Hallingdal); me Vatne (Søndfjord), me Straumen (N.
Helgeland); pund Aasen, pund Forsæ, pund Kallen 2, pund Staven,
pund Tinden (alle disse Navne med pund fra Nordland).
Paa de fleste Steder bruges saadanne Navne nu kun om smaa
Brug, som ikke kunne være synderlig gamle.
Ogsaa i Middelalderen findes dog Gaarde ikke sjelden nævnte
med saadanne Præpositionsnavne som Hovedform, og i nogle Tilfælde
sees Præpositionen allerede dengang at være voxet sammen med
Hovedordet til et, sproglig noget uregelret, sammensat Ord. Man
finder saaledes i de gamle Jordebøger og Breve Gaarde kaldte i
Undirási, i Un d i r b j 9 rgu m, i Austansjó. á Vatnamillum.
Endel af disse Navne findes ogsaa i Nutiden i den samme
sammensatte Form. Enkelte af disse ere sammensatte med und ir, som
Undeberg (undir Bergi), eller med millum, sat efter Hovedordet,
som det ovennævnte Vatnemellem3. Oftere findes Navne dannede
med noröan, sunnan, austan, vestan, ofan, ütan (opr. fyrir
noröan osv.), som Nordenaa (Bygland), Nordberg (oftere i
Telemarken), Noragutu, Noradal (Saude), Østenaa (Kviteseid), Østensjø
(Aas, Aker), Austvatn (Odalen; austan vatn i DN. II 72),
Vestaberg (Brønnø), Søndenaa (oftere), Ovenstrøm (Telemarken), Utakleiv
(Buksnes).
Som det vil sees af Exemplerne, bero alle disse Navne paa
Gaardens Beliggenhed i Forhold til en vis given anden Lokalitet, og
ved Navne af anden Art kan denne Betegnelsesmaade ikke tænkes
anvendt. Det viser sig videre, at den har været brugt ned til den
’ Denne Form bruges dog ved dette Navn nu maaske kun, naar Gaarden nævnes i
Forbindelse med Eierens Navn; som Hovedform er opgivet Ondelendene (sammensat
Form, opstaaet af Præpositionsformen, se nedenfor).
2 Saa kaldes i daglig Tale det bekjendte Fiskevær Kalle i Lofoten, fordi det ligger nær
Foden af Fjeldet Vaagekallen.
3 Se Bd. I S. 113, 216, 252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
