Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 INDLEDNING
allernyeste Tid, da mange Gaarde med Præpositionsnavne først sent
kunne være blevne selvstændige Eiendomme, men at dens Oprindelse
maa falde temmelig langt tilbage i Tiden, eftersom man allerede i
Middelalderen finder Navne af denne Klasse, som ere overgaaede til
sammensatte Ord.
Det forekommer mig dog meget tvivlsomt, om denne Form med
Præposition, som man nok tildels har ment, kan antages at have
været den oprindelige Form for alle de Gaardnavne, der ere givne
efter Gaardens lokale Forhold til en Natursituation. Naar saadanne
Gaardnavne med Præposition nu blot forekomme som Undtagelser, og
det samme kan sees at have været Tilfældet i Middelalderen, ligger
det nær at tænke sig, at de ogsaa i den fjernere Fortid, hvorfra vi
nu ingen Oplysning have i denne Henseende, have været Undtagelser,
om end mulig noget hyppigere Undtagelser. Det synes jo at være en
ret vel grundet Slutning, at vi maatte have havt flere Spor af dem
levnede i Middelalderen, hvis de engang havde været en konsekvent
brugt Fonn. Jeg har derfor liden Tro paa, at Gaarde, som laa paa
eller under en Aas, altid fra først af have hedet á eller und i r As i,
Gaarde, som laa ved Foden af, i Skraaningen af eller paa Toppen af
en Bakke, altid und ir eller á Bakka, Brekku, Gaarde, som laa
ved en Elv, altid vi’S Á, eller med Elvens Egennavn med Tillæg af
denne Præposition osv., og at følgelig de mangfoldige Gaarde, som nu
kaldes simpelthen Aas, Bakke, Aa osv.,, først senere skulde have
faaet Navnet i denne Form. Der synes mig god Grund til at
forudsætte, at dette Forhold i en Mængde af Tilfælde har været det
oprindelige.
Sammensatte og usammensatte Navne. Gaardnavne ere enten
Enkeltord eller to ved Sammensætning forenede Ord, der da for
Kortheds Skyld kunne kaldes Navnets 1ste og 2det Led, eller dets
Forled og Efterled.
Man maa her skjelne for det første mellem sammensatte Navne,
som have havt denne Form allerede fra den Tid, da de blev til, og
saadanne, som oprindelig have været usammensatte og først senere,
ofte først efter temmelig lang Tids Forløb, have faaet et Forled
tilknyttet.
Til den første Klasse kan man med Sikkerhed regne f. Ex. Navne,
sammensatte med heimr, staöir og land, med et af Adjektivet
lau s s dannet Ord (lausa, løysa, løy s i), mange af de med nes
sammensatte og Navne, hvori Adjektivet ny r er 1ste Led (Nygaard,
Nyhus osv.).
For de til den anden Klasse hørende Navne kan som
Repræsentant nævnes de overordentlig talrige, der have ruð til sidste Led.
Med Hensyn til disse kan det endnu i adskillige Tilfælde gjennem
Vidnesbyrd fra Middelalderen bevises, at Gaarde, som oprindelig blot
kaldtes R uð, siden have faaet tilsat et Forled, som særskilt betegnede
denne ene blandt de mange Gaarde af dette Navn. Herved fremkom
da Navne som Grímsruð, Forsaruð, HaugaruÖ, Brattaruð,
Rygh. Gaardnavne. Indl. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
