Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
INDLEDNING
Lindaruð’, Ormaruð osv. Der synes at være al Grund til at
antage, at dette er gjennemgaaende Forhold ved Rud-Navnene. Lignende
Forhold finder sandsynlig Sted ved mange af de Navne, som have
setr, þorp og þveit til sidste Led.
Grundene til, at et Forled med Tiden blev føiet til Navnene af
den sidste Klasse, maa have været forskjellige. Ofte laa det vistnok
deri, at man følte Behov for at skille de enkelte Gaarde af ofte
forekommende Navn fra hinanden; men i mange Tilfælde maa vist andre
Grunde have virket med, f. Ex. at man naturlig kom til at kalde
Gaarden efter en Eier eller Eierinde, som havde gjort sig mere end
almindelig bemærket.
Af det foregaaende følger, at. Personnavne som Iste Led i
Gaardnavne af den sidste Klasse ikke altid, ikke engang oftest, kunne
antages at tilhøre den Person, i hvis Besiddelsestid Gaarden fik sit
nuværende Navn. Det er i Regelen en senere, tildels meget senere
Eier Der kan endog paavises Exempler paa, at en gammel Gaard
først for 2—300 Aar siden har faaet et Tillæg af denne Art. En
Gaard i Stranden paa Søndmør, som endnu ved 1600 skreves Berg
og da eiedes af en Mand af Navn Arne, kaldes længere ud i 17de
Aarh. efter ham Arneberg og heder endnu saa. En Gaard i Hadsel
Sogn i Nordland, der hed Setr endnu i Begyndelsen af 17de Aarh.,
benævnes 1661 og endnu i vor Tid Brakset efter Oluf Brag, som
boede paa Stedet i 1614 efter et Fogedregnskab fra dette Aar.
Derimod kan man f. Ex. ved de med staðir sammensatte Navne,
af hvilke de allerfleste have et Personnavn til 1ste Led, altid være
sikker paa deri at have den Persons Navn, til hvem Gaarden var
knyttet, dengang den fik Navnet; disse Gaardnavne høre nemlig, som
ovenfor anført, til de oprindelig sammensatte.
At skjelne mellem de her omhandlede to Klasser af sammensatte
Navne er forøvrigt ofte ugjørligt med det ufuldstændige Kjendskab, vi
nu have til de enkelte Navnes Historie. Med Hensyn f. Ex. til de
med vin sammensatte Navne er der vistnok meget, som kan tale for
at anse dem for oprindelig sammensatte; men da vi have ikke faa
Exempler paa Vin og Vinjar som usammensat Gaardnavn, bliver det
altid en Mulighed, at adskillige af disse Sammensætninger kunne skrive
sig fra yngre Tid.
En særegen Klasse blandt de Navne, der ere overgaaede fra
usammensat til sammensat Form, danne de, hvori det tilsatte Ord er
2det Led. Dette er Navne, som ere givne Gaarde efter Fjorde,
Indsøer og Øer, der fra Begyndelsen havde Enkeltnavn, men siden fik
dette øget med et Fællesord, som betyder Fjord, Indsø eller 0.
Saaledes er det oprindelige Hvinir, Navn paa den til Kvinesdal
indgaaende Fjord, allerede i Middelalderen blevet til H vin isfj çrSr 2;
det gamle Ønavn Qrn (i Snorra-Edda) er nu blevet til Arnøen
1 Altsaa kan mail ved Navne paa ruð antage som Regel, at det ikke er Gaardens første
Rydder, hvis Navn haves i 1ste Led.
s Se om dette og andre paa lignende Maade forandrede Fjordnavne min Afhandling
om norske Fjordnavne i «Sproglig-historiske Undersøgelser, tilegnede Professor C. R.
Unger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
