Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 INDLEDNING
(Skjervø Herred, Tromsø Amt), og det gamle Njót lød ialfald allerede
ved 1300 Njötarøy (nu Nøtterø). Antallet af Navne, som ere blevne
sammensatte paa denne Maade, viser sig forøvrigt at være meget
mindre, end det kunde synes, naar man holder sig til Navnenes
rigtige Nutidsform, som man har den i Stedets Bygdeudtale. I moderne
Jordebøger og paa Karter finder man ofte deslige Navne udstyrede
med et saadant Tillæg, uagtet dette ligesaa lidet nu bruges i Udtalen,
som det brugtes i Skriftformen i Fortiden.
Endel Navne, som Ruðstaðr, Bólstaðr, Innlaga, Aukland,
Hagfella, have sproglig sammensat Form, men have ikke faaet denne
som Navne; de vare allerede sammensatte som Fællesord, før de gik
over til Egennavn paa Gaarde.
I en Klasse ganske for sig staa en ret mærkelig Række af
sammensatte Navne, som i Korthed maa omtales til Slutning. Deres
Mærkelighed ligger ikke i deres Ælde, heller ikke i deres Betydning for
Navnedannelsens Historie — de ere som sagt ganske isolerede og
have ingen Forbindelse med de øvrige Navne — men i deres meget
eiendommelige Form. Deres første Led er regelmæssigt et Verbum i
Imperativform og det andet et Adverbium, i Regelen et Stedsadverbium.
Man kunde kalde dem «Imperativnavne». Jeg giver, mest for
Kuriositetens Skyld, i en Anmærkning 1 et nogenlunde rigeligt Udvalg af dem.
De findes saa godt som alene paa Østlandet, til og med Telemarken,
mest i de lavere Egne, og tilhøre næsten altid Pladse og Smaagaarde.
Sproglig ere de fleste af disse Navne let forstaaelige, men man
kommer ofte i Forlegenhed, naar man skal gjøre sig Rede for, hvilken
Tankegang der ligger til Grund for deres Brug som Stedsnavne. I
nogle Tilfælde synes man dog at kunne gjette sig ogsaa til denne.
Saaledes maa vel Navne som Vendom og Svingom sigte til Steder,
hvor Veien ender eller gjør en stærk Svingning. Kikut, Seut, Tittut
have formodentlig Hensyn til vid Udsigt fra Stedet. Kantut, Stuput
kan passe paa Beliggenhed i en bråt Helding eller paa Randen af en
saadan. Hævop og flere lignende Navne kan hentyde til høi
Beliggenhed. Sjaaheim er et Sted, hvor man kommer frem paa Kanten
af Aasen og faar Udsigt til Bygden. Hvorledes de to Navne Gaata
og Sitpaa ere at forstaa, skjønnes let af Stedernes Beliggenhed; det
første findes ved Foden af en lang, bråt Bakke i Kjølveien paa
Hadeland, det sidste paa Toppen af den samme Bakke.
En hel Del af disse Navne synes at indeholde en Opfordring til
at komme til Stedet eller at dvæle der. Ialfald en Del af Navnene
af denne Betydning kunde formodes at skrive sig fra, at de
vedkommende Steder som Hvilesteder ved Alfarveien havde gjort Tjeneste
1 Baskop, Behim (bed hjem!), Bilidt, Blaasop, Blivstil (bliv stille!), Brennop, Busop,
Bustop, Dustihop, Feiop, Findpaa, Flinkop, Flygind, Flygop, Friskop, Fykop, Fyldpaa,
Gaata (gaa af!), Gapop, Harkop, Hinkop, Hoppop, Hævop, Kantut (af kanta d. e.
vælte, styrte ud), Kastut, Kikut, Kornmatt (kom igjen I), Krypind, Latop (luk op !),
Lysop, Passop, Peisop, Piskop, Pungop, Pusut, Reisop, Rivop, Rusvæk, Rykind, Rykop,
Sjaafram, Sjaaheim, Sjaahit, Sjaatil, Sjaavid, Seop, Setil, Sitlidt, Sitpaa, Skrikut,
Slaa-imot, Smalop, Smellop, Smettbak, Smettop, Snapfrit, Snappop, Snertind, Snokop,
Snoktind, Snørop, Soprein, Soput, Sparkop, Sprettop, Springop, Springover, Staalidt,
Statfram, Stolpop, Stoppop, Strævop, Stupind, Stuput, Svingom, Søkkned, Tittut,
Trasop, Trommop, Trækkop, Tørkop, Valsop (af at valse, dandse Vals), Veltikoll,
Vendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
