Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
INDLEDNING
mange Gaardnavne. Dertil kommer, at Omgivelserne kunne have
forandret sig i den lange Tid, som er gaaet hen, siden Navnet blev til.
Det kan nu være ganske tørt paa en Gaard, som i sin Tid fik Navn
af, at Grunden var sumpig; smaa Tjern og Vandpytter, hvorefter
Gaarde ere benævnte, kunne være ganske forsvundne ;
Naturbegivenheder kunne have givet Omgivelserne et andet Udseende; Gravhauger,
Bautastene og andre Fortidsminder, som ligge til Grund for
Gaardnavne, kunne være ødelagte.
Videre er Sammenligning med andre nærmere eller fjernere
beslægtede Gaardnavne altid til betydelig Hjælp ved Forklaringen af
det enkelte Navn. Med Kjendskab til Landets samlede Navneforraad
vil man langt sikrere kunne domme om en Forklarings Mulighed eller
Rimelighed, end naar man alene har det ene Navn at holde sig til.
Først gjennem en saadan Oversigt lærer man, fra hvilke Kilder man
her i Landet til forskjellige Tider har pleiet at hente Navne paa
Gaardene, hvilke Ord og Betydninger af disse ere sædvanlige og
usædvanlige i Gaardnavne, — hvilke Navne og Navneklasser der har
almindelig Udbredelse i Landet, og hvilke der ere indskrænkede til større
eller mindre Dele af det. Ved sammensatte Navne, der til sidste Led
have et som saadant i gamle Gaardnavne hyppigt brugt Ord, som
vin, staðir, ruð, vil det kun ved at undersøge en Mængde saadanne
Navne fra forskjellige Egne i Sammenhæng være muligt at faa Rede
paa, hvad Slags Ord man pleiede at bruge som Forled ved Siden af
dem, hvad der igjen kan veilede til sikrere Forstaaelse af de enkelte
Navne i Klassen. Naar man f. Ex. paa denne Maade har lært, at
vin i intet Tilfælde sikkert kan bevises at være sammensat med et
Personnavn, vil man i Tilfælde, hvor der kunde synes at være sproglig
Mulighed for en saadan Forklaring af et Navn paa -vin, være
berettiget til at forkaste den og søge en anden.
Fremdeles maa i denne Sammenhæng fremhæves, at et Navn,
som paa det Sted, hvor man først støder paa det, kun haves i sene
Skriftformer, der give liden eller ingen Hjælp til Forstaaelsen, paa et
eller flere andre Steder kan være bevaret i gammel Form; dets
Forklaring er da ofte, om end ikke altid givet for alle de Tilfælde, hvori
det findes. Ved Navne, ved hvilke man nu ikke har andet paalideligt
at rette sig efter, end den nuværende Bygdeudtale, træffer det, at man
har dem paa andre Steder, hvor Udtalen har bevaret dem i en
op-rindeligere Form, der leder til at finde Forklaringen.
Hvor det gjælder Navne, der ere tagne efter Stedets Omgivelser,
kan Stedforholdene paa et Sted være saa udprægede og klare, at
Navnets rette Opfatning dermed er sikret, medens de i andre Tilfælde,
hvor samme Navn træffes, ikke give noget tydeligt Fingerpeg; der kan
desuden paa et enkelt af de flere Steder, hvor Navnet haves, ogsaa
findes andre til samme Lokalitet sigtende Navne, som afgjøre
Spørgsmaalet.
1 Som mange Exempler i Hovedværket ville vise, hænder det ikke sjelden, at Navne,
der i den senere Tid have havt ens Form, ere af ganske forskjellig Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
