Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 INDLEDNING
Hovedelven i Røken vides i Middelalderen at have hedet Gró x.
Navnet er nu forlængst aflagt, men lever eller har levet til senere
Tid i Stedsnavne paa forskjellige Steder i dens Dal. Broen, hvorpaa
den gamle Hovedvei mellem Kristiania og Drammen var ført over
den langt oppe, i Trandby Sogn i Lier, kaldtes endnu ved 1600
Grobro2. Længere nede, ved Stokker i Røken, ligger nede ved
Elven en Gaardpart af Navn Grodalen, og endelig heder en 0 udenfor
dens Udløb i Fjorden Graaøen (d. e. Gröarøy).
Ved en liden Elv nordøstlig i Tjølling ligger et Stykke oppe i
dens Dal Gaarden Istre (gammel Form Istra efter DN. II 400).
Længere nede i Dalen findes Gaarden SJcalUst (Skalistra efter RB.
38. 50. 54, men vel rettere Skallistra), og nær Elvens Udløb i en
Kile af Tønsbergfjorden Gaarden Syrrist, i RB. 51 skrevet
Siaugh-aristra (d. e. Sjóvaristra, Istra ved Søen). Af disse Navne følger,
at Elven har hedet Istra, som en Elv i Romsdalen endnu kaldes.
Ved Ognelvens Udløb paa Jæderen ligger Gaarden og Kirkestedet
Ogne (udtalt o"gnd). Elven kommer fra Bjerkreim Sogn, hvor den
har sit Udspring i Ognevandet, gaar videre forbi en Gaard Ognedal
(urigtigt skrevet Ougendal, udtalt med langt, lukt o) og igjennem
nok et Ognevand. Samtlige disse Navne maa stamme fra Elvens
oprindelige Navn, og dette maa have lydt Ogna eller vel snarere
Ogn. Gaardnavnet skrives paa flere Steder 8 i Middelalderen Ogna,
som svagt bøiet Hunkjønsord; men den nuværende Udtale med
Endelsen a tyder paa en Flertalsform Ognar; var Nutidsformen
udgaaet fra Ental Ogna, maatte Endelsen efter Egnens Dialekt nu være
e. Dertil kommer, at nogle Holmer udenfor Elvens Munding, som
alm. skrives Ogneholmene, ogsaa findes skrevne Ognarholmene; er
dette rigtigt efter Udtalen, som tør være sandsynligt, fører ogsaa det
til Formen Ogn for Elvenavnet.
Længere nord paa Jæderen, i Gjesdal Sogn, er der en Gaard
Oltedal, der utvivlsomt oprindelig har hedet Alptardalr, af det som
Elvenavn meget hyppigt brugte Ord alpt, en Svane. Elven, der nu
kaldes Oltedalsaaen, har sit Udløb i en Arm af Stavangerfjorden i
Høie Sogn i Ryfylke ved en Gaard Oltesvig, strax nedenfor en liden
af Elven dannet Sø, der nu efter en anden Gaard kaldes üagsvandet.
Formen af det første Led i Navnet Oltesvig leder til den Slutning, at
det er et gammelt Navn paa Søen, Alptir (Elptir?), og videre, at
ogsaa dette Navn, ligesom Gaardnavnet Oltedal, stammer fra det
oprindelige Elvenavn Alpt.
Hovedelven i Aasen Sogn i Indherred, der nu har forskjellige
Navne i sit ved flere Søer afbrudte Løb, viser sig gjennem flere paa
forskjellige Steder i Dalen bevarede Navne at have hedet Hupla.
Ved Udløbet ligger Gaarden Hoplen, udtalt hoppia og skrevet i
Hupplo AB. 30. Den anden i Rækken nedenfra af de Søer, som
Elven gjennemløber, heder Holdingen, og lidt nedenfor den ligger en
1 vider Gr o RB. 280.
2 JN. S. 81. 343.
3 DN. II 238. IV 702. VIII 494.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
