Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
INDLEDNING
Gaard Hohlingan (begge Navne udtalte med lukt o). I de to sidste
Navne er aabenbart lel opstaaet af pi; de have tidligere lydt Huplingr
og Huplinjar
Blandt de usammensatte Elvenavne er der visselig nogle af
forholdsvis sen Oprindelse, som ere afledede af Stedsnavne af anden
Art; men det store Flertal af dem bære Præg af at være gamle,
tildels endog meget gamle. Tildels lader dette sig ogsaa direkte bevise
gjennem deres Forhold til andre af dem dannede Stedsnavne; vi finde
allerede blandt vore ældste sammensatte Gaardnavne, de paa -vin
og -heimr, ikke faa, som have et Elvenavn til Forled.
Personnavne og Tilnavne. Disse Navne optræde i Gaardnavne
næsten udelukkende i Sammensætning, som 1ste Led. Kun enkelte
Gaardnavne fra den seneste Tid dannes af et usammensat Personnavn.
Saavidt nu kan dømmes derom, have Personnavne ikke været
brugte til Dannelse af Gaardnavne i den ældste Tid, hvorfra vi nu
kjende saadanne. De findes dog allerede tidlig i udstrakt Brug;
allerede fra Vikingetiden har man mange Gaardnavne af dette Slags, og
det tør være muligt, at de gaa endnu noget længere tilbage i Tiden.
I mange Tilfælde er i disse Navne Personnavnet nu saa stærkt
forandret ved forskjellige lydlige Ændringer, at det er vanskeligt at
gjenkjende det. Dertil kommer, at der ikke sjelden er benyttet
Personnavne, som ere bortlagte for meget lang Tid siden; der gives
endog Personnavne, som ialfald fra norske Kilder nu alene kjendes
gjennem de Gaardnavne, som dannedes af dem i den Tid, da de vare
i Brug. Ved Behandlingen af Gaardnavnene behøver man derfor god
Oversigt baade over de Personnavne, som til forskjellige Tider have
været brugte i Norge, og over de Former, hvori de nu fremtræde i
Gaardnavne paa forskjellige Steder.
Vort Kjendskab til Fortidens Personnavne er desværre nu temmelig
ufuldstændigt. Før Diplomernes og Jordebøgernes Tid begynder, eller
til henimod 1300, have vi ingen andre Kilder til Oplysning om dem,
end Sagaer og de ikke særdeles talrige Indskrifter, og de i disse Kilder
forekommende Personnavne ere ikke saa mange, at de kunne siges at
give en fyldestgjørende Forestilling om det hele Navneforraad. Nogen
Erstatning har man dog i de mange islandske Personnavne, som vi
kjende fra 9de Aarh. af. Islands Befolkning kom jo for den
allerstørste Del fra Norge, direkte eller over de norske Kolonier i Vesten.
De Navne, vi finde paa Island i den ældste Tid, kunne derfor sikkert
forudsættes at være af norsk Oprindelse og at have været brugte
samtidigt ogsaa i Norge, — bortseet fra de let kjendelige Navne af irsk
og skotsk Udspring, som kom til Island fra de norske Kolonier i disse
Lande 2.
> Dette Tilfælde er noget udførligere omhandlet i Thj. VSS. 1891 S. 195 f.
s Af de sidste kan neppe mere end et eneste sikkert paavises at have været brugt i
Norge, N j á 11 (opr. N i a 11), der har holdt sig til vor Tid i Ryfylke (skrevet Njdd,
udt. Njæll, Njædl).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
