- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / Forord og Indledning /
37

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 INDLEDNING



Der er desværre endnu ikke offentliggjort nogen samlet
Fortegnelse over norske og islandske Personnavne fra Tiden før Reformationen.
Jeg har til Brug for Undersøgelsen af Stedsnavnene selv maattet gjøre
mig en saadan Fortegnelse, der dog af Mangel paa Tid ikke er bleven
saa fuldstændig og veiledende, som jeg havde kunnet ønske den.

Særlig Omtale fortjene de i Gaardnavne ofte mødende saakaldte
«Kjæleformer» af Personnavne, d. v. s. Tillempninger af disses Form
for at lette Udtalen, som de fremkomme i Børns Mund eller dannes
for Børnenes Skyld. Disse Kjæleformer gaa med Tiden let over til
virkelige selvstændige Personnavne, eller de blive ialfald ofte den daglig
senere i Livet brugte Form af Navnet for den enkelte Persons
Vedkommende. Mærkeligt nok synes de nu ikke at være synderlig brugte
i Landsbygderne i Norge; derimod ere de fremdeles almindelige paa
Island 1, og det samme viser sig af Gaardnavnene og andre Kilder at
have været Tilfældet hos os i Middelalderen. Jeg giver nedenfor en
Liste over de Navne af dette Slags, som jeg hidtil har bemærket, og
tilføier ved hvert af dem det eller de Navne, fra hvilke de maa
antages at være udgaaede. Endel mindre sikre Exempler ville blive
omtalte i Hovedværket ved de Gaardnavne, i hvilke de kunne formodes
at være brugte.

Ambi, Amba (Arnbjçrn, Arnbjorg). — Aski (Asgautr eller
et andet med Asg- begyndende Mandsnavn). — Begga (Bergljót).

— Guddi, Gudda (af Navne begyndende med Guð- eller Gaut-).

— Guði (af Navne begyndende med Gub’-). -—■ Gull i (G uð lau gr,
Guðleifr, Guðleikr). — Gummi (Guðmundr). — Gutti (af
Navne begyndende med Gaut-). ■— Kabb i (Kal fr). — Kobbi,
Kubbi (Kolbeinn, Kolbjçrn). — Leifi, Leppi (af Leifr eller et
dermed sammensat Mandsnavn). — Magga (Margrét). — Mangi
(Magnus). — Sig g i, Sigga (af Navne begyndende med Sig-, vel
mest af Sigurðr og Sigríðr). — Toddi, Todda (Þórðr, Þorðís).

— Tolli (Þorleifr). — Tosti (Þorsteinn). — Tubbi, Tubba,
Tobba (Þorbjgrn, Þorbjgrg). — Valki, Valka (Valgarðr,
Valgerðr)2.

I mange Gaardnavne er det ikke vedkommende Persons Egennavn,
men et Tilnavn, som han har baaret, der er brugt. Tilnavne vare,
som bekjendt, meget almindelige hos os i Middelalderen og have været
ikke lidet brugte ogsaa længere tilbage i Tiden. Deres almindelige
Anvendelse forklares let af deres Nytte til at adskille forskjellige
Personer af samme Navn i en Tid, da Familienavne vare ukjendte. Disse
Tilnavne have, i de Tilfælde, hvori vi nu kunne have en Mening om
deres Betydning, gjerne sin Oprindelse i Eiendommeligheder ved
Personens Udseende, hans Klædedragt, hans Maade at være paa, hans
Sindsbeskaffenhed og Tilbøieligheder, — ofte ogsaa i en rent tilfældig
Anledning, en paafaldende Ytring, han engang havde ladet falde, en
Begivenhed eller et Foretagende, hvori han havde havt Del paa en
saadan Maade, at Tanken derom fæstede sig ved ham osv.

1 Prøver i Cleasby-Vigfussons Ordbog S. XXXIV.

2 Det kan bemærkes, at Kjælenavnet undertiden findes føiet til det virkelige Navn som
Tilnavn: Arnbjörn ambi, Magnús mangi, Þordís todda.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/0/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free