Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
INDLEDNING
Det er vist kun de færreste af de Gaardnavne, som udgaa fra
Tilnavne, ved hvilke dette nu bestemt kan paavises. De fleste
Tilnavne have kun tilhørt en enkelt Person, og de Kilder, hvorfra
Tilnavne kunde hentes, vare, som sagt, mange og uberegnelige. Nogen
Veiledning har man dog her i de mangfoldige Tilnavne, knyttede til
bestemte Personer, som kjendes fra de til vor Tid bevarede Skrifter
fra Middelalderen.
Blandt den store Mængde af Gaardnavne, hvori Personnavne indgaa,
er der et temmelig betydeligt Antal, som ere dannede af Kvindenavne.
Dette er sikkert altid at opfatte saaledes, at Gaarden er opkaldt efter
en Kvinde, som engang har eiet eller brugt den.
Den ovenfor meddelte Liste over Ord og Forestillinger, som træffes
i norske Gaardnavne, er, som sagt, ikke fuldstændig. Foruden alt det,
som kan være glemt eller overseet, og det, der kan ligge i Navne,
som vi endnu ikke forstaa, maa særlig mærkes, at der ovenfor ikke
har kunnet tages synderligt Hensyn til alle de Modifikationer af
Betydningen, som kunne fremkomme ved Sammensætninger.
Som et. lidet Bidrag til at udfylde, hvad der mangler, skal jeg
til Slutning fæste Opmærksomheden ved to ret mærkelige Klasser af
Navne, som kunde kaldes «Sammenligningsnavne» og «rosende og
nedsættende Navne.
Sammenligningsnavne. Dermed menes Gaardnavne, overførte
fra Natursituationer, der ere benævnte efter deres Lighed med en eller
anden Gjenstand, som man jevnlig ser for sig i det daglige Liv, et
Bedskab, et Vaaben, et Klædningsstykke, en Legemsdel hos Mennesker
eller Dyr osv. Paa saadanne Sammenligninger beror, som det let
sees, Anvendelsen i Stedsnavne af ikke faa af de ovenfor opregnede
Ord, som naar et Fjeld kaldes Hals, NakTce, Ryg, Kam, Kjøl,
Hjelm, Horn, Kiste, Saate, en Fjeldside Bryst, Bringe, Gavl, Kind,
Væg, en Kløft Strube, et Nes Hale, Næse, Skaft, en Fordybning
Kjedel, Skaal, en 0 eller en Fjord Sæk, et Stykke Jord med et
Klædningsstykkes Navn osv. Deslige Sammenligninger ligge jo
overhovedet til Grund for en stor Del af de Udvidelser, som Ords
Betydninger efterhaanden have faaet i Sproget.
Jeg skal her tilføie nogle Exempler paa Ord, der paa denne
Maade ere overgaaede til Stedsnavne, men med hvilke dette kun
forholdsvis sjelden er skeet, saa at Tanken paa den oprindelige
Betydning ligger nærmere. Jeg opfører kun saadanne, som, ved
Overførelse eller ved Sammensætning, findes anvendte i Gaardnavne. Vilde
man tage med ogsaa de, der alene ere brugte om Skjær, Nes, Fjelde
osv., vilde en meget lang Liste kunne opstilles.
ausa (findes, ligesom ogsaa det ligebetydende Koks, brugt om
runde Bugter). — brók (Buxe; brugt om Tjern, der i sin Form have
Lighed med et Buxeben eller med begge en Buxes Ben, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
