Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 INDLEDNING
derfor den sidst anførte Betydning maa antages. Ordet findes ikke i Norge,
som hof, sms. med Gudenavne.
hottr m. (Gen. hattar), Hat. Er meget brugt om Fjeldnavn, og ligger
i denne Anvendelse til Grund for endel Gaardnavne; andre derimod, f. Ex.
Hattestad (Hastad), ere at forklare af et Mandsnavn Hottr, der nu kun
kjendes fra Gaardnavne (jfr. Bd. I S. 301).
høy u. (Gen. høys), Hø, findes som iste Led i mange Navne, af hvilke
især Høyland er almindeligt (som Gaardnavn fra Mandalsdalen til
Nordhordland ; som Bygdenavn, i Flt., ogsaa paa Romerike og paa 2 Steder i det
Trondhjemske). Navne med dette Forled ere vel overalt at forklare saaledes,
at Stedet opr. har været brugt blot som Slaatteland. Oprindelsen til de nu
med Høi- begyndende Navne bliver dog ofte usikker, fordi de ogsaa tildels
kunne skrive sig fra andre Kilder: fra híð, Hi (se Bd. I S. 361), heiðr (se
ovenfor under Ordet; især i det ofte forekommende Høiby) og Mandsnavnet
Heðinn. Det kan derhos mærkes, at Hau gi, Dat. af haugr, som
Gaardnavn nu tildels lyder Høie.
ila f. (Gen. ilu, Flt. ilur), Kilde, opspringende Vandaare; kjendes ikke
fra Oldn., men maa have været brugt, da det findes i adskillige gamle
Steds-navne. Flere Sammensætninger findes med vin (Ilin, nu lien, lie). Der er
gamle Navneformer, som vække Spørgsmaal, om der ikke har været brugt en
Sideform af Hankjøn, ili (se Bd. I S. 105)
innlag n. (Gen. innlags) forekommer nu oftere som Gaardnavn i
Jarlsberg og Larvik Amt (Indlaget) og maa betyde: indlagt Jord (indtaget til
Dyrkning fra Udmarken). Findes allerede i MA., men er dog maaske først
kommet i Brug i dens seneste Tid. En Sideform innlaga f. kan paavises i
Bohuslen (RB. 359). Endnu yngre ere vistnok de paa Østlandet og
nordenfjelds forekommende Former Indlæggen, Indlægget, Indlæggingen.
jaöarr m. (Gen jaðars, Dat. jaðri, Flt. jaðrar), Kant, Rand, endnu
brugt i denne Betydning som Fællesord. Som Landskabsnavn i Jæderen
(Jaöarr) søndenfor Stavanger, kaldet saaledes, fordi det ligger som en
forholdsvis flad Strækning langs med høit Indland. Ofte som Grændenavn, hvor
man vel ogsaa har forestillet sig den bebyggede Grænd som Rand foran eu
nærliggende Situation f. Ex. et Høidedrag; i et enkelt Tilfælde brugt som
Indsønavn, Jaren paa Hadeland (jfr. med Hensyn til Betydningen det
nærliggende Rond, Randsfjorden). Som Gaardnavn findes det kun paa
Østlandet, men er der almindeligt i de lavere Egne. Nuværende Udtaleformer:
Jaer, Jar, Jœr. I Navne har det i den østlige Del af det Sondenfjeldske
alm. beholdt Tostavelsesformen (Jaer, Jaeren), medens det i den vestlige
alm. er Enstavelsesord (Jar, Jaren), — dog saaledes, at det ogsaa der
beholder den opr. Betoning, naar Artikelen tilføies. Af Ordet er dannet et i
Fortiden meget brugt Elvenavn Jaðra, hvorfra flere Gaardnavne stamme.
jqrð f. (Gen. jarðar), Jord. Bruges oftere som 2det Led i Gaardnavne,
især i Nordland, paa Østlandet mest i Numedal; i Bergens Stilt fornemmelig
i Navnet Øijorden (E y ö i j o rð, ligebetydende med det alm. udbredte
Øde-gaarden).
kambr m. (Gen. kambs, Dat. kambi), Kam. I Gaardnavne overalt
efter dets Anvendelse om takkede Fjeld- og Høiderygge. Paa nogle Steder
i Sammensætningen Hanekam, med samme Mening. Nu udt. dels Kamm,
dels Kamb.
kast n. (Gen. kasts), Kast. De af dette Ord dannede Stedsnavne, der
alle synes at være temmelig unge, fordele sig antagelig paa 3 forskjellige
Betydninger, mellem hvilke det tildels vil være vanskeligt at vælge: ’) Sted,
hvor man kaster, udsætter forskjellige Slags Fiskeredskaber. 2) Sted, hvor
man slipper Tømmer ned over en Høide til videre Transport. 3)
sammeu-kastet Stenhob, Røs. Jfr. varp.
kaupangr m. (Gen. kaupangrs, kaupangs) bruges i MA. i Norge
om Kjøbstæder, men maa tidligere ogsaa have været Navn paa Markedspladse,
1 Derimod synes der ikke at være Grund til med Fritzner at antage en stærkt bøiet
Hunkjønsform il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
