Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
INDLEDNING
hvor man kun til visse bestemte Tider mødtes for at drive Handel. Derom
vidner bl. a. de ikke faa Gaarde omkring i Landet, som endnu bære dette
Navn, i Nutidsform Kaupanger, Kaupang, Kopang, Koppang. Jfr. torg.
keila f. (Gen. keilu), smalt Sund, smal Vik. Findes ialfald nu i
Navne kun brugt paa Landets Vestkyst.
kei da f. (Gen. kei du), Kilde; ogsaa brugt om Brønde og andre
Vand-hentningssteder, om dybe Vandpytter og om smaa, stille Hydende Vandløb.
Ikke sjeldent i Gaardnavne, især som Iste Led, tildels udtalt Kjøll■ (i
Østerdalen og det Trondhjemske).
kiil m. (Gen. kils, Dat. kili, Flt. kilar), smal, dybt indtrængende
Vik. Temmelig almindeligt Gaardnavn. Udtalen af enkelte af disse Navne,
ligesom den oftere forekommende Skrivemaade i Kila i middelalderske
Kilder, vække Formodning om, at der ogsaa har existeret en svagt bøiet
Sideform.
kinn f. (Gen. kinnar), Kind, Siden af Ansigtet; nu, og utvivlsomt
ogsaa i Fortiden, tillige brugfc overført om en bråt Hekling af et Fjeld eller
en Aas; ogsaa om Øer med bråt Affald. Fra de sidste Betydninger
udgaar Anvendelsen i Gaardnavne. Særlig at mærke Kaldakinn, den kolde
Fjeldside, nu Kolkinn (jfr. det i Norge, som paa Island, brugte Fjeldnavn
Kaldbak r, Koldryggen). Er nu tildels i Udtalen, og i endnu flere Tilfælde
i Skrift, løbet sammen med tjçrn, Tjern, fra hvilket det derfor kan være
vanskeligt at skille i Navne.
kirkja f. (Gen. kirkju), Kirke. De mange Gaardnavne, hvori Ordet
er første Led, baro i de fleste Tilfælde paa, at Gaarden engang har været
Kirkegods; kun undtagelsesvis er Grunden den, at der har staaet en Kirke
paa Stedet.
kjarr n. (Gen. kj arrs, Dat. kj arri, Flt. i Gaardnavne kjarrir f.),
Krat, Samling af Buske, især en saadan, som staar paa fugtig, myret Grund;
ogsaa om selve den med Krat bevoxede Myr. Oftest usms.; hyppigst brugt
paa Strækningen fra Kristianiafjorden til Lindesnes. Nu alm. udt. Kjcerr,
tildels dog Kjær med lang Vokal; paa nogle Steder Kjørr, der dog pleier at
være Huukjønsord.
kjóss m. (Gen. og Flt. kjósar) bruges ’) om en smal Vik (nu mest
i Nordland) ’■*) om en liden Dal eller mindre Fordybning 3) om en liden Skov
eller et Buskads. Adskillige Gaardnavne udgaa ialfald fra de to første
Betydninger. Nu paa fl. St. udt. Kjøs, i et Par Gaardnavne paa Romerike Kjus.
I senere Tid have flere af disse Navne urigtigt været skrevne med Tj-.
k j o 1 r m. (Gen kjalar, Dat. kili, Flt. kil i r), Kjøl i Fartøier, overført:
Fjeldryg, især en saadan, hvorover der gaar Færselsvei mellem to ved den
adskilte Bygder. Oftere som Gaardnavn i Dativformen Kili. Nogle Navne
skrive sig maaske fra en anden Betydning: Myr, Græsslette tilfjelds (især
brugt i Østerdalen og i S. Trondhjems Amt).
klauf f. (Gen kl au far), trang Kløft, brugt i flere forskjellige
Auven-delser, f. Ex. om Aabningen i kløftet Dyrehov, om Aabningen mellem Tæerne
og Fingrene paa Mennesker. Ofte i Gaardnavne, i disse vistnok altid efter
en Kløft i Fjeld eller Jordhøide.
kleif f. (Gen. og Flt. kleifar, af klifa, klyve), bråt Bergside, ad
hvilken der gaar en Vei. Meget alm. i Gaardnavne, især usms. i Ent. og Flt.
Jfr. kl i f.
kleppr m. (Gen. klepps, Dat. kleppi, Flt. kleppar), Klump, i
forskjellige Anvendelser, saaledes ogsaa om Fjeldknatter (i Fjeldnavne ogsaa
brugt om høie Fjelde). Efter den sidste Anvendelse ofte i Gaardnavne, mest
usms., i Ent. og Flt., ogsaa i Dat. Ent. I Fjeldnavne, især nordenfjelds,
findes ogsaa Formerne Klimp og Klump, hvorfra enkelte nyere Gaardnavne
skrive sig. Der har været et ligelydende Mandsnavn Kleppr, hvoraf endel
Gaardnavne, hyppigst Klepps s taöir (nu ofte udt. Kle ff’-, Kløff-).
klettr m. (Gen. kletts, Dat kletti, Flt. klettar), Fjeldknat; det
danske «Klint». Ofte i Gaardnavne, dog ikke saa alm. som kleppr; ligesom
dette mest usms., i Ent., Flt. og Dat. Ent. I den sydlige Del af
Hedemarkens Amt Spor til en Sideform klett a f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
