Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 INDLEDNING
klif n. (Gen. klifs, Dat. klifi, Flt. i Gaardnavne klifar f.),
ligebety-dende med kleif (se ovfr.), men nu i Brugen som Fællesord afløst af dette.
Dativformen Klifi har nu som Gaardnavn i 8. Bergenhus Amt paa nogle
Steder Formen Klyve (aabent y). Samme Nutidsform, men med lukt Vokal,
har et Gaardnavn, der Andes paa et Par Steder (Solum, Os), og hvis gamle
Form synes at være Kljúfa f (vel af kljúfa, kløve; jfr. Kluva f., Kløft,
Klemme, anført af Aasen fra Hallingdal).
klopp f. (Gen. klappar, Flt. klappir), Klop, liden simpel Bro over
Vandløb eller sumpig Grund (jfr. brú). I adskillige Gaardnavne; det paa
et Par Steder forekommende Navn Steinklop viser, at det Slags Broer ikke
altid vare af Træ.
knapp r m. (Gen. knapps, Flt. knappar), Knap. Findes brugt i
Navne paa Fjelde, paa Fjeldfremspring, paa smaa rundagtige Halvøer, der
blot ved et smalt Eid hænge sammen med Fastlandet, og paa Skjær. I
enkelte Gaardnavne, vel kun efter de tre første Betydninger. Nu tildels lydende
Napp. Som 1ste Led er Knap-, Nap- i Gaardnavne tildels at forklare af Adj.
knappr i Betydningen «trang» og af et Mandsnavn Knappr (se Bd. I
S. 347).
knauss m. (Gen. knauss, Flt. knausar), Fjeldknat (ogsaa om større
Fjelde). Sjeldent i Gaardnavne, tildels udt. Naus.
kné n. (Gen. knés, Gen. Flt. knjä), Knæ. I Fjeldnavne, hvor Ordet
vel altid sigter til et af Fjeldets Skraaning dannet Knæk; synes tildels i
Navne ogsaa brugt om andre Bøininger, f. Ex. af en Indsø. Da Ord
begyndende med kn jo nu tildels i Udtalen have mistet sit k, hører ogsaa nogle
Navne paa Njaa- paa Vestlandet vistnok hid.
knjúkr m. (Gen. knjúks), bråt, rundagtigt Fjeld, nu i Formerne
Knuk, Knyk, Nuk, Nyk. Derefter enkelte Gaardnavne.
knolir m. (Gen. knoils), Knold, Bergknold Findes i nogle
Gaardnavne, tildels i Odtaleformerne Gnoll og Noll.
k il o 11 r m. (Gen. knattar), Fjeldknat. Findes i Gaardnavne kanske
mest som Iste Led, i Formerne Knott, Knatt, Natt (enkelte Navne paa
Vestsiden af Kristiania!]orden forudsætte en svagt bøiet Form Natte). I
Sammensætninger ofte vanskeligt at skille fra et gammelt Mandsnavn Knottr (se
Bd. I S. 30). I det paa 3 Steder V. for Kristianiafjorden forekommende
Gaardnavn Knattvqllr (nu Knatvold, Natvall) ligger vistnok en anden
gammel Betydning af Ordet «Bold» til Grund; det maa betegne Steder, hvor
man i gamle Dage har forsamlet sig til Boldleg (jfr. leikr).
kol n. (Gen. kols) findes som Iste Led i mange Navne. Det kan
tildels sigte til Kulbrænding, som er drevet paa Stedet, hvilket utvivlsomt ofte
er Tilfældet; men der er ogsaa Navne, hvor man har Grund til at tænke paa
mørk Farve ved Stedet som Anledning til dem, særlig Navne som Koltj <jrn,
Kolsjór. Vanskeligheden ved at forklare Navne, som begynde med Kol-,
forøges derved, at de utvivlsomt tildels stamme fra forskjellige andre Ord:
Fjeldnavnet ko II r og Mandsnavnene Kolr og Kollr.
kråka f. (Gen. kráku), Kraake (Fuglenavn). I Gaardnavne næsten
udelukkende som 1ste Led. Nogle af disse Navne ere at forklare direkte af
Fuglenavnet, saaledes Kr ákurei ðr (Kraakeredet) og det ligebetydende
Kráku-bæli (se bœli)1. I andre Tilfælde er det Fuglenavnets hyppige Anvendelse
som Elvenavn, der ligger til Grund (Navnet bæres endnu af flere Elve
nordenfjelds). Endelig lægge flere af de Navne, hvori Ordet findes, den Formodning
nær, at Kråka engang har været brugt som Kvindenavn, skjønt denne Brug
nu ikke historisk kan paavises (Kråka i Sagnet om Kagnar Lodbrok
beviser naturligvis intet). Kan være vanskeligt at skille fra Mandsnavnet Kraki
(i Egne, hvor dette ved Ligedannelse kan faa aa i Iste Stavelse) og fra et
andet Mandsnavn, Krókr, der i Sammensætningen Króksstaðir nu tildels
har faaet Udtalen Kraakksta.
1 Efter det paa fl. St. forekommende Ønavn Kråkrøy kan der være Grund til at
formode, at Ordet engang har havt en stærkt bøiet Form Krak f., jfr. Bd. I S. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
